Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aulum Mølle

Oprindelig forfatter KBcke Seneste forfatter Redaktionen

Aulum Mølle, vindmølle i Aulum i Vestjylland; opført 1908. Møllen er en hollandsk mølle med galleri med undermølle i pudset tegl og ottekantet overmølle i træ beklædt med spån. Den er i fem etager og var oprindelig fritliggende, men er i dag omgivet af bymæssig bebyggelse. Den er den højeste bygning i Aulum og byens vartegn. Den var i drift indtil ca. 1955 og fungerer i dag som socialt og kulturelt samlingssted.

Møllen blev renoveret i 2000-08. Den drives af et møllelav og ejes af Herning Kommune.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Bencke: Aulum Mølle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=481266