Thisted, by i Thy ud mod Limfjorden; 13.363 indb. (2017). Thisted er hovedbyen i Thy, og Thisted Kommune omfatter siden 2007 hele landsdelen med undtagelse af Thyholm.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Thisted kendes fra 1367 som Tystath, af gudenavnet Tyr, gammeldansk Tī, eller substantivet tī '(hedensk) gud' og -sted.

Byen ligger på en morænebakke ned mod Thisted Bredning. Havnen, der er anlagt 1840, er en ret betydelig trafikhavn samt lystbådehavn, og via Thybanen er der intercitytogforbindelse til resten af landet.

Byen har et alsidigt erhvervsliv med mange små og mellemstore virksomheder inden for bl.a. fødevareindustri, møbelfremstilling samt jern- og metalvarer. Blandt de større virksomheder er slagteriet Tican og afdelinger af Oticon (høreapparater) og Coloplast (medicoplast).

Bymidten er præget af det gamle gadenet med små torve og krogede gader med gammel bebyggelse. Her ligger Thisted Kirke og den den tidligere kirkegård, nu parkområde, Thisted Museum, J.P. Jacobsens barndomshjem der huser lokalhistorisk arkiv, Thisted Musikteater og egnsteatret Thy Teater, rådhuset og sygehuset foruden strøggaderne Storegade og Vestergade. Parken Christiansgave rummer et friluftsteater.

Flere områder, der støder op til strøggaderne, er blevet byfornyet til boligkvarterer. Byvæksten er især sket mod øst med nyere boligkvarterer ligesom i forstæderne Tingstrup og Tilsted.

En omfartsvej med primærruterne 11 og 26 fører uden om Thisted.

Historie

Thisted kendes fra 1300-t., da den opstod som landsby ved Thisted Bredning. Ca. 1524 fik byen købstadsprivilegier, og den nuværende store Thisted Kirke blev bygget, tildels af materialer fra en nedlagt romansk kvaderstenskirke. 1500-t.'s fremgang afløstes af nedgang i 1600-1700-t. I 1793 blev byen amtmandssæde, og i 1840 anlagdes den første havn.

Åbningen af Frederik VII's Kanal ved Løgstør og udbygning af vej- og jernbanenettet i 1800-t. betød en opblomstring i handel og skibsfart. Ligeledes voksede en mindre industri frem i form af jernstøberi og skibsbyggeri. I 1829 oprettedes en sparekasse, og 1857 et sygehus.

Fra 1801 til 1901 voksede befolkningstallet fra 1068 til 6072. I 1900-t. var tilvækstraten væsentlig mindre, omend industrialiseringen skabte økonomisk fremgang.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig