Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Silkeborg

Oprindelige forfattere Degn og Stelz Seneste forfatter Redaktionen

Silkeborg ligger ved Danmarks største søområde, Silkeborgsøerne eller Himmelbjergsøerne. Plakaten af Henrik Hansen fra 1942 opfordrer til en sejltur på søerne i kano eller med hjuldamperen Hjejlen, hvilket blev populært under 2. Verdenskrig. Hjejlen sejlede første gang på søerne i 1861 og er verdens ældste hjuldamper, der stadig sejler i uændret form.

Silkeborg ligger ved Danmarks største søområde, Silkeborgsøerne eller Himmelbjergsøerne. Plakaten af Henrik Hansen fra 1942 opfordrer til en sejltur på søerne i kano eller med hjuldamperen Hjejlen, hvilket blev populært under 2. Verdenskrig. Hjejlen sejlede første gang på søerne i 1861 og er verdens ældste hjuldamper, der stadig sejler i uændret form.

Silkeborg, by i Østjylland, ca. 40 km vest for Aarhus; 44.333 indb. (2017).

Silkeborg er stationsby på jernbanen mellem Skanderborg og Herning. Byen er kommunalt administrationscentrum for Silkeborg Kommune og har mange virksomheder inden for elektronik-, jern- og metal-, tekstil- og beklædnings- samt træindustrien.

Størstedelen af byens virksomheder ligger i erhvervsområderne nær omfartsvejen - rute 15 - nord om Silkeborg Langsø samt i det nyeste område ved Høje Kejlstrup.

Annonce

Jyske Bank har sit hovedkvarter i Silkeborg, og byen er kendt for sine mange autoforhandlere. Byen har sygehus samt uddannelsesinstitutioner som lærerseminarium, handelsskole, gymnasium, musik- og idrætshøjskole samt sygeplejeskole.

Silkeborgs kendteste virksomhed siden midten af 1800-t., Silkeborg Papirfabrik, lukkede i 2000. Det store, centralt beliggende fabriksområde præges nu af servicevirksomheder.

Navnet Silkeborg kendes fra 1414, af silke og -borg.

Silkeborgs retvinklede gademønster blev anlagt under den kraftige industrialiseringsbølge i midten af 1800-t. med udgangspunkt i Torvet med statuen af den ene af den tidligere papirfabriks grundlæggere, Michael Drewsen; rådhuset er fra 1857, og Silkeborg Kirke fra 1877. Fra Torvet udgår byens hovedakse og forretningsstrøg, gågaderne Vestergade og Søndergade.

Silkeborgs vartegn som søhøjlandets hovedstad.

Silkeborgs vartegn som søhøjlandets hovedstad.

Nord for Silkeborg Langsø ligger bydelen Alderslyst, udbygget gennem 1900-t., og de nyeste parcelhuskvarterer, Hvinningdal, Balle og Gødvad, har bredt sig op i morænebakkerne.

Ved Ørnsø mod sydvest ligger Silkeborg Bad, omdannet til kunstcenter med skiftende kunstudstillinger og koncerter, samt Bunkermuseet, som koncentrerer sig om Silkeborg under 2. Verdenskrig.

Byens ældste hus fra 1767, Hovedgaarden, rummer det lokalhistoriske Silkeborg Museum med bl.a. Tollundmanden. Silkeborg Kunstmuseum er bl.a. kendt for sin store Asger Jorn-samling. I den sydlige udkant af byen ligger ferskvandsakvariet AQUA med dyr og planter fra danske søer og vandløb; det ligger i forbindelse med et ferskvandscenter sammen med Danmarks Miljøundersøgelser og private virksomheder inden for miljøteknologi.

Silkeborg og omegn blev tidligt et søgt turistmål, se også Silkeborgsøerne.

Historie

Nutidens Silkeborg blev anlagt midt i 1800-t. som en handelsplads i det område, hvor det nedbrudte kongelige slot havde ligget. Baggrunden var brødrene Drewsens forpagtning i 1844 af den gamle hovedgårds jorder og anlæggelse af en papirfabrik til udnyttelse af Gudenåens vandkraft.

Handelspladsen udviklede sig hastigt i anden halvdel af 1800-t.; veje og jernbaner blev anlagt, og byen havde over 7000 indbyggere, da den i 1900 fik købstadsrettigheder. Den udvikledes industrielt med maskinfabrik, bryggerier m.m. og blev undervisningsby med flere seminarier, teknisk skole og handelsskole. I de naturskønne omgivelser oprettedes flere kuranstalter, herunder Silkeborg Bad.

Adolf Hitlers ordre blev Silkeborg Bad i efteråret 1943 felthovedkvarter for den tyske værnemagt, herunder den tyske øverstkommanderende i Danmark, Hermann von Hanneken. Flytningen af hovedkvarteret fra Nyboder Skole i København skete angivelig på grund af tyskernes frygt for en allieret invasion i Jylland. Efter kapitulationen indgik tyskerne aftale med briterne om selv at forestå troppetilbagetrækningen. Silkeborg Bad udgjorde således hovedkvarteret for den tyske militære afvikling frem til 6.6.1945. Herefter opholdt tyske flygtninge sig der indtil sommeren 1947.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Degn, Knud Stelzner: Silkeborg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159023