Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ringkøbing

Oprindelige forfattere Degn og Stelz Seneste forfatter Redaktionen

Hotel Ringkøbing ved Torvet kan føre sin historie tilbage til 1600-tallet.

Hotel Ringkøbing ved Torvet kan føre sin historie tilbage til 1600-tallet.

Ringkøbing, by og kommunecentrum i Vestjylland ved Ringkøbing Fjord, ca. 45 km vest for Herning; 9985 indb. (2017). Ved kommunalreformen 2007 blev Ringkøbing hovedby i Ringkøbing-Skjern Kommune, og den er kommunens største by.

Ringkøbing ligger på kanten af en bakkeø, hvor den når helt ud til Ringkøbing Fjord. Middelalderens bystruktur er bevaret i fire gader vinkelret på kysten samt i det tværgående langstrakte torv og Algade.

Navnet Ringkøbing nævnes ca. 1325 som Rennumkøpingh, af sognenavnet Rindum og -købing 'handelsplads'.

En bevaringsdeklaration fra 1973 har sikret en karakteristisk byggestil med mørke teglsten, hvide gesimser og røde tegltage. Omkring torvet ligger Hotel Ringkøbing med bygninger i bindingsværk fra 1600-t., Den Gamle Borgmestergård fra 1817 og Det Gamle Rådhus fra 1849. Nær torvet findes Ringkøbing Kirke fra ca. 1325 og en statue af politikeren J.C. Christensen. Ved Østerport ligger Ringkøbing Museum med lokalhistoriske samlinger og med en afdeling om polarforskeren Mylius-Erichsen, hvis statue fra 1916 står udenfor.

Jens Galschiøt og Lars Calmer. Bronzeskulptur Survival of the Fattest, udført 2002.

Jens Galschiøt og Lars Calmer. Bronzeskulptur Survival of the Fattest, udført 2002.

Ved havnen ligger Den Gamle Toldbod fra 1843. Mens fritidssejlere anløber lystbådehavnen yderst mod fjorden, bruges erhvervshavnen af lyst- og fjordfiskere. Ved det inderste bassin ligger fjordfiskernes røde auktionsbygning af træ, og nær herved ligger Indianerbyen, et kvarter med fiskernes små redskabsskure.

Annonce

Det nedlagte Nordsøværfts areal er udlagt som erhvervsområde, hvor bl.a. Vestas Wind Systems A/S har etableret sig. Vonåens fugtige enge danner en naturlig grænse for byvæksten mod nordvest, og byen har bredt sig mod øst, især langs fjorden. Et erhvervsområde ligger langs landevejen øst for byen. Byen har møbel-, træ- og maskinindustri, sygehus samt to gymnasier. Foruden sin rolle som oplandsby er Ringkøbing handelscentrum for et stort turistopland, især på Holmsland Klit.

Historie

Ringkøbings ældste kendte privilegiebrev fra 1443 stadfæster et tidligere brev fra Valdemarstiden. Med beliggenheden ved Ringkøbing Fjord som en af Danmarks få vestvendte havnebyer blev handelen af betydning, ikke mindst oksehandelen fra 1500-t.

Byen var dog lille, hverken klostre eller andre anlæg kendes, og krigene i 1600-t. og forringelser af havneforholdene på grund af sejlrendens vandring mod syd satte byen meget tilbage i udvikling.

I 1793 blev Ringkøbing amtmandsby, og med de bedre økonomiske forhold fra 1830'erne satte en befolkningstilvækst ind. Jernbanen, den vestjyske længdebane mellem Esbjerg og Struer, nåede byen i 1875 og styrkede en udvikling i industrien. I årene 1911-61 var Ringkøbing tillige endestation på Ørnhøjbanen (1925 forlænget til Herning). Havnen blev anlagt 1904-05, og vejnettet blev samtidig udbygget, bl.a. med hovedlandevejen over Herning og Silkeborg til Aarhus (nu rute 15) og hovedlandevejen over Holstebro, Viborg og Randers til Grenaa (nu rute 16).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Degn, Knud Stelzner: Ringkøbing i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151704