Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ribe

Oprindelige forfattere Askg og Folke Seneste forfatter Redaktionen

Grydergade i Ribe på postkort fra 1905.

Grydergade i Ribe på postkort fra 1905.

Ribe, by i det flade marsklandskab i Sydvestjylland, 5 km fra Vadehavet; 8251 indb. (2017). Ribe ligger i Esbjerg Kommune. Den er Danmarks ældste, stadigt eksisterende by og særlig kendt for sin domkirke, hvis tårne, særlig det høje spirløse Borgertårn, gennem århundreder på lang afstand har markeret byen i det flade landskab, og som også i dag er byens profil, forholdsvis uberørt af den moderne udvikling; se Ribe Domkirke.

Den centrale del af byen, middelalderbyen, ligger ved Ribe Å, der har flere regulerede løb til tidligere vandmøller. Åen fortsætter mod vest til Kammerslusen ved diget mod Vadehavet. Mod vest er middelalderbyen omgivet af primærrute 11 og 24 og mod øst af jernbanen. Gadesystemet fra middelalderen er næsten intakt, og blandt byens mange fredede bygninger er Sankt Catharinæ Kloster, Tårnborg i Puggårdsgade, hvor salmedigteren H.A. Brorson har boet, Ribes mindste hus, Det Gamle Rådhus, Quedens Gaard og beværtningen Weiss' Stue. Katedralskolen, der er oprettet før 1145, er Danmarks ældste gymnasium.

Ribe har lagt jord til omfattende arkæologiske udgravninger og kan spore sin historie tilbage til tidligste vikingetid (704-710). Dette er en væsentlig del af ripensernes selvforståelse. Byen huser et veludbygget historisk museum, som foruden vikingetiden også har væsentlige udstillinger om byens middelalderlige historie. Uden for byen findes desuden et udendørs vikingecenter, hvor man om sommeren kan opleve arbejdende værksteder m.m., der viser livet, som det foregik i Ribe i vikingetiden. Den centrale gade på vikingecenteret er inddelt i små aflange lodder, én til hver bod, vinkelret ud fra gaden. Det er sådanne striber, eller striper, ripa, som sandsynligvis oprindeligt har lagt navn til byen.

Annonce

Ordet Ribes oprindelse: efter Ribe, ca. 1075 Ripa, formentlig identisk med gammeldansk *ripa 'stribe, strimmel'.

I middelalderen var Ribe en vigtig dansk by og sæde for ikke mindst kirkelig magt. Ribe er ret berømt, eller måske snarere berygtet, for sine hekseprocesser. Mest berømt er sagen mod og senere henrettelsen ved brænding af den påståede heks Maren Splids. I Sønderportsgade ses stadig den indmurede mindetavle med teksten "Her boede Skrædder Laurits Splid. Hvis stakkels Hustru Maren 9 Novb. 1641 blev brændt for Trolddom imellem Galgebakkerne ved Ribe". Heksebrændingerne ophørte i 1652.

Ved åen markerer Stormflodssøjlen de værste oversvømmelser siden 1634, og længst mod vest ligger Slotsbanken med resterne af slottet Riberhus.

Ribe er en uddannelsesby med bl.a. handelsgymnasium og AMU-center med speciale inden for plastindustri. Statsseminariet i Ribe blev lukket i 2007 og uddannelsen flyttet til Esbjerg. Byudviklingen er arealmæssigt foregået øst for jernbanen mod Tange; her er byen udbygget fra tidligt i 1900-t. til ca. 1970. Herefter er satellitkvarteret Nørremarken vokset frem nord for byen. Byen har flere fødevarevirksomheder, og blandt de største industrivirksomheder er Ribe Jernindustri og Ribe Maskinfabrik. Amtsgården i Ribe huser, efter nedlæggelsen af Ribe Amt med udgangen af 2006, Miljøcenter Vest under Miljøministeriet.

Ribe Å med Ribe Domkirke i baggrunden.

Ribe Å med Ribe Domkirke i baggrunden.

Danmarks kendteste fuglerede, storkereden på Ribes gamle rådhus, giver anledning til stadige diskussioner, bl.a. om hvorvidt vandstandsreguleringen i vådområderne omkring byen bør ændres for at forbedre storkens fødesøgning. Ribe har stadigt et aktivt storkelav, som tilser, at storkens redepladser på husets tage vedligeholdes.

Historie

Ribe blev ca. 705 anlagt på nordsiden af Ribe Å som en sæsonmæssig handelsplads. Pladsen blev tidligt inddelt i en række parceller, og på de enkelte parceller arbejdede håndværkere, fx metalstøbere, kammagere, glasperlemagere, ravslibere og skomagere. De omfattende kontakter til udlandet gik især i sydvestlig retning til handelspladser i Nordvesteuropa, fx Dorestad i Nederlandene, hvorfra man importerede luksus- og forbrugsvarer. Senest i anden halvdel af 700-t. blev handelspladsen mere permanent med tilhørende beboelseshuse og gravpladser. Allerede i begyndelsen af 800-t. blev Ribe omgivet af en bygrøft, der i 900-t. afløstes af en regulær befæstning, der omkredsede et areal på ca. 10 ha.

Ribe omtales første gang i de skriftlige kilder i forbindelse med missionæren Ansgar, der i 850'erne fik tilladelse af den danske konge til at bygge en kirke og lade en præst tage varigt ophold. Kristne grave dateret til ca. 850 blev i 2012 fundet under Domkirkepladsen. I 948 blev Ribe stiftsby.

Købstadsprivilegier kendes fra begyndelsen af 1200-t., og gennem hele middelalderen nød byen særlig kongelig bevågenhed, afspejlet i ca. 50 privilegiebreve. Byens placering som en kongerigsk by i en kongerigsk enklave ca. 10 km syd for Kongeågrænsen var også usædvanlig, og blandt privilegierne var retten for byens købmænd og håndværkere til at virke overalt i kongeriget og i hertugdømmet Slesvig. Tidligt havde byen handelsforbindelser med det nordvesttyske og frisiske område samt med England, og den havde et usædvanligt ry som handelsby indtil 1600-t., da den blev hårdt ramt af Kejserkrigen og svenskekrigene. I årtierne omkring 1600 dominerede byens købmænd således helt den vigtige studeeksport fra en væsentlig del af Jylland.

I middelalderen havde byen foruden domkirken seks sognekirker, fire klostre, et helligåndshus og en Sankt Jørgensgård. Kun domkirken, Sankt Catharinæ Kirke og Kloster og Sankt Hans Kloster, den senere Korsbrødregård, overlevede reformationen. I 1300-t. havde kongen ladet borgen Riberhus udbygge; den blev senere som slot sæde for kongens lensmand, men blev ødelagt under Torstenssonfejden 1643-45. En brand i 1580 lagde en tredjedel af byen i aske, men borgerne formåede i de gode tider at genopføre husene, heraf en del fornemme købmandsgårde i to stokværk.

Efter opgangsperioden i anden halvdel af 1500-t. nåede Ribe i 1610'erne et højdepunkt i indbyggertal, hvorefter tallet faldt og nåede et lavpunkt i 1660 efter svenskekrigene og en pestepidemi. Befolkningstallet var da en tredjedel af det tidligere, og først i 1930'erne nåede byen igen op på tallet fra dengang. Efter krisetiden frem til begyndelsen af 1800-t. gik det småt fremad for byen, men med tabet af Sønderjylland i 1864 kom den til at ligge isoleret med et meget lille opland i landets sydvestligste hjørne, og væksten blev træg med en ubetydelig industriel udvikling med kun mindre virksomheder. Det gav begrænsede midler til ændringer i bebyggelsen, og dette sammen med en tidlig forståelse for kvaliteterne i det historiske miljø har bevirket, at Ribe i dag hører til blandt de bedst bevarede gamle danske byer.

Museer

Den Antikvariske Samling er Danmarks ældste kulturhistoriske provinsmuseum, stiftet i 1855 af en kreds af borgere. Udstillingerne findes dels i Quedens Gaard, dels i museet Ribes Vikinger, der blev indviet 1995 og dækker byens historie fra ca. 700 til ca. 1700, samt i Raadhussamlingen i byens gamle rådhus. Siden 1960'erne har Den Antikvariske Samling markeret sig ved systematisk arkæologisk og historisk udforskning af Ribe by og dens omegn. Fra 2008 udgør museet s.m. Esbjerg Museum Sydvestjyske Museer.

Fra 1995 har frilandsmuseet og produktionsskolen Ribe VikingeCenter, Lustrupholm, i sommerperioderne søgt at levendegøre livet på vikingetidens handelsplads vha. arbejdende værksteder, rekonstruktioner, markeder og spil.

Ribe Kunstmuseum er grundlagt i 1891 og indrettet i fabrikant Balthazar Giørtz' (1827-91) tidligere villa, kaldet 'Slottet' (1864) med tilhørende byzantinskinspireret pavillon. Museet, der en overgang fra 1897 hed Ribe Stiftsmuseum, rummer en repræsentativ samling af dansk kunst fra perioden 1750-1950 med værker af bl.a. Nicolai Abildgaard, Christen Købke, Kristian Zahrtmann, L.A. Ring, Michael Ancher, Sigurd Swane, Edvard Weie, William Scharff og Vilhelm Lundstrøm.

Visit Ribes hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Askgaard, Hans Folke: Ribe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151297