Randers. Randers handsker var gennem mange år en særlig kvalitetsartikel. Fotografiet viser en situation fra omkring år 1900 på Randers Handskefabrik (grundlagt i 1811). Oprindelig var handskefremstilling rent håndarbejde, men fra midten af 1870'erne vandt symaskinerne indpas, og de blev ofte som her drevet af en central motor med remme til den enkelte maskine. Arbejdet blev sandsynligvis udført på akkordlignende vilkår. Kvinden th. er direktricen, der fordeler arbejdet og fører kontrol med produktionen.

.

DLG på Randers havn.

.

Niels Ebbesen blev tidligt opfattet som en nationalhelt, selvom der stadigvæk intet kan siges om hans motiv til drabet på den kullede greve. F.E. Rings statue i Randers fra 1882 er et udtryk for denne opfattelse, og Ring har dermed lagt sig op ad folkevisetraditionen, der lader Niels Ebbesen undsige greven offentligt inden drabet, som herved får karakter af en lovlig fejde snarere end af et politisk snigmord. Fotografi fra 1934.

.

Randers er en by i Nordøstjylland. Den er landets sjettestørste by med 62.563 indbyggere (2017). Randers ligger ved Gudenåen nær udmundingen i Randers Fjord, ved Randers Havn, den jyske længdebane og nær den østjyske motorvej (E45) samt den øst-vestgående rute 16. Byen er siden 1970 kommunalt administrationscentrum, fra 2007 for Randers Kommune. Randers er en betydelig industri-, handels- og serviceby med et stort opland.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Randers nævnes 1080-86 som Randeros, Randros, af rand 'kant, rand' og gammeldansk *rusæ måske med betydningen 'stendynge'.

Industri og erhverv

Industrien er præget af maskinindustri, nærings- og nydelsesmidler, grafisk industri, emballage, møbler og elektronik. Større virksomheder er bl.a. DM (tidl. Dronningborg Maskinfabrik), der fremstiller mejetærskere, Neopac, Danisco og Esselte. Tidligere lå Vestas, verdens største vindmøllevirksomhed, og togfabrikken Bombardier Transportation Denmark (tidl. Scandia) i byen.

Randers' betydning som handelsby fremgår bl.a. af de mange butikker på midtbyens hovedstrøg. Paderup med Randers Storcenter skal aflaste bykernen.

Kultur

I Randers ligger Kulturhuset med Randers Kunstmuseum, hovedbibliotek og Kulturhistorisk Museum, teater- og musikhuset Værket, oplevelsescentret Randers Regnskov samt sygeplejeskole og pædagogseminarium. Natur- og skulpturparken Krakamarken findes ved Brusgård sydøst for byen, og Randers Dyrehave ved Fladbro. I 2011 indviedes eventhuset Memphis Mansion, som er en kopi af Elvis Presleys hus i Graceland i Memphis; stedet har bl.a. museum og shop.

Byudvikling og arkitektur i Randers

Indtil ca. 1850 lå Randers på nordsiden af Gudenåen. Den middelalderlige bykerne ligger på en smal halvø, som strækker sig omtrent fra det nuværende Rådhustorv i nord, hvor Vor Frue Kloster lå, mod syd langs Torvegade, Middelgade og Storegade.

På de omliggende, tørlagte enge i Gudenådalen lå mod øst, hvor Slotscentret ligger i dag, Gråbrødreklosteret, senere slottet Dronningborg. Mod vest ligger Sankt Mortens Kirke og Helligåndshuset (ca. 1500), som er en rest af Helligåndsklosteret.

Rige købmandsgårde er bevaret, fx den middelalderlige Påskesønnernes Gård på Rådhustorvet og fra renæssancetiden flere bindingsværksgårde, bl.a. de fornemste i Brødregade og den tre etager høje Niels Ebbesens Gård (1643) i Storegade. Andre betydelige bygninger er rådhuset fra 1778 samt Svaneapoteket (1802) og Tøjhuset, opført 1801-05 i nyklassicisme af Anders Kruuse med udsmykning af Nicolai Abildgaard og Jens Hiernøe (1748-1801).

På Rådhustorvet rejstes i 1882 en statue af Niels Ebbesen, udført af F.E. Ring. Bronzemonumentet Den jyske hingst er udført af Helen Schou og skal bl.a. minde om hestemarkederne i byen.

I 1800-t.s anden halvdel blev bybilledet ændret markant, da de stejle skråninger på bakkedraget Flintebjerg blev bebygget, og store virksomheder som maskinfabrikken Strømmen og vognfabrikken Skandia blev grundlagt. Byvæksten nåede plateauet nord for byen omkring år 1900, samtidig med at udviklingen begyndte syd for Gudenåen.

Byggeriet rundt om bykernen og langs udfaldsvejene mod nord og syd er præget af etageejendomme, og uden for disse ligger villakvarterer som Neder og Over Hornbæk. Vigtige industrier ligger stadig ved havnen, men store nye industriområder er opstået i yderkvartererne.

Allerede i 1930'erne fik Randers, som den første by i Danmark, en saneringsplan, men gennemførelsen blev først iværksat i 1957 med gadegennembrud i bykernen og en omfattende sanering af især kvarteret mellem Storegade, Brødregade og den omlagte Østervold. Visse middelaldergader er nu gågader, og der er anlagt cirkulationsgader til aflastning af trafikken gennem den indre by.

Sankt Mortens Kirke

Sankt Mortens Kirke er en statelig teglstenskirke, opført ca. 1490-1520 som afløser for en ældre kirke på stedet. Bygningen består af et langt, lavt kor og et treskibet, basilikalt skib med en høj, korsarmslignende udbygning mod syd, Kong Hans' Kapel. Opbygningen af nordre sideskib vidner om, at kirken skulle have været forbundet med et kloster og indrettet med tribune til dets beboere. Tårnet er fra 1790'erne. Inventaret omfatter en skibsmodel fra 1632, der skal være Danmarks ældste, orgelfacade fra 1751 og skulptursmykket altertavle fra 1765. Døbefonten i keramik af Jais Nielsen indviedes i 1951.

Sankt Clemens Kirke

Sankt Clemens Kirke blev indviet 1963 som den første af arkitekterne Inger og Johannes Exners kirker.

En af kirkens grundsten, en granitkvader, stammer fra den første Sankt Clemens Kirke, Randers' ældste kirke, nedrevet 1540. Det er en gulstensbygning med korpartiet gennembrudt af lodrette lysspalter og udformet, så det som en skibsstævn skyder sig frem af en stejl skrænt. Alterbordet er udført af Knud Lollesgaard, alterkorset af Helga og Bent Exner.

Randers' historie

Randers kendes som møntsted ca. 1080, og byen fik købstadsprivilegier af Erik 6. Menved i 1302. Byens placering ved Danmarks eneste naturlige flodhavn i et rigt landbrugsområde gav gode vækstmuligheder.

I middelalderen fandtes foruden tre sognekirker tre klostre, Vor Frue Kloster, Gråbrødreklosteret og Helligåndsklosteret, samt Sankt Jørgens Hospital uden for Vesterport. Efter Reformationen var der blot to sognekirker i byen samt Helligåndshuset og Gråbrødreklosteret, der af Christian 3. ca. 1550 blev ombygget til slottet Dronningborg (nedrevet 1721).

I første halvdel af 1600-t. opførtes en række store købmandsgårde. I slutningen af 1600-t. var Randers førende inden for handskefremstilling, og i begyndelsen af 1700-t. var der 26-28 handskemestre i byen. Nedgangen efter svenskekrigene ramte også Randers, fra anden halvdel af 1700-t. oplevede byen imidlertid en økonomisk fremgang med korneksport og skibsfart, og den var i 1801 Jyllands største by.

Af betydning var det også, at byen fortsat var sæde for kongens amtmand, og at den fra slutningen af 1700-t. var hjemsted for Jyske Dragonregiment. Op gennem 1800-t. var byens vækst forholdsvis ringe, selvom den kom med i industrialiseringen og ved midten af århundredet fik flere betydningsfulde fabrikker. Anlæggelsen af jernbanen i 1860'erne og væksten i handelsskibenes størrelse kom til at betyde, at Randers blev overhalet af såvel Aarhus og Aalborg som Horsens.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig