Kolding. Byens rådhus.

.

Kolding. Interiørbillede fra Koldinghusmuseet efter den gennemgribende restaurering 1972-94. Foto ca. 2002

.

Kolding, by i Sydjylland ved den inderste del af Kolding Fjord, 25 km syd for Vejle; 60.300 indb. (2017).

Faktaboks

Etymologi
Navnet Kolding nævnes 1231 som Kaldyng 'den kolde', oprindeligt navn på Kolding Å, af gammeldansk kald 'kold' og -ing, se -inge.

Kolding er Danmarks syvende største by og har gennem tiderne haft et rigt handelsliv takket være beliggenheden ved udmundingen af Kolding Å i Kolding Fjord. Åen dannede tidligere grænse mellem det egentlige Danmark og hertugdømmerne. Kolding er i dag én af hovedbyerne i Trekantområdet.

Byen har offentlige servicefunktioner og rummer foruden gymnasium og teknisk skole en række videregående uddannelser, bl.a. frimenighedshøjskole (1939), pædagogseminarium, Designskolen Kolding og en del af Syddansk Universitets samfundsvidenskabelige og humanistiske fakultet. Kolding Teater har plads til ca. 800 tilskuere.

Der er udlagt store erhvervsområder i den sydligste bydel, mod nordvest og ved bydelen Bramdrupdam. Vigtige brancher er jern og metal (rustfrit stål), farve og lak samt emballage og elektronik. Byen har en stor engroshandel, og transport- og speditionssektorens betydning er vokset siden 1990'erne. I den nordvestlige del af byen ligger butikscentret Kolding Storcenter.

Motorvejene E20 og E45 passerer tæt uden om Kolding. Desuden har byen jernbaneforbindelser til alle fire verdenshjørner.

Havnen i bunden af Kolding Fjord er flere gange udbygget siden 1843, og i 1990'erne blev havneområdet renoveret; her findes to lystbådehavne i tilknytning til erhvervshavnen, og på de opfyldte arealer ligger mange virksomheder. Havnen har en stor import af papir og jern og eksport af korn.

Bycentrum med det middelalderlige gadenet ligger nord for Kolding Å og er blevet kraftigt renoveret. Nord for bykernen ligger slottet Koldinghus med Staldgården og Slotssøen. Siden slutningen af 1800-t. er bebyggelsen syd for åen udvidet med tætliggende etageejendomme, mens et mere åbent etagebyggeri blev anlagt nord for Slotssøen. Indtil 1950 blev store parcelhuskvarterer opført mod syd; de er siden suppleret med boligblokke og villaer både mod vest og øst. Efter 1960 er byen også udvidet mod nord med bl.a. Kolding Sygehus, og et parcelhuskvarter strækker sig langs nordsiden af Kolding Fjord. I byen ligger flere grønne områder, bl.a. Byparken og Marielund med tilhørende sø.

Museer og arkitektur

I bymidten findes nogle få gamle borgerhuse, bl.a. Helligkorsgade 18 (1589) og Borchs Gård (1595) på Akseltorv med rigt dekoreret bindingsværksgavl. Her ligger også rådhuset fra 1873, ombygget i klassicistisk stil 1924, og Sankt Nicolai Kirke fra ca. 1250, men helt ombygget i 1700- og 1800-t.; kirken rummer 12 sengotiske korstole, altertavle og prædikestol i renæssancestil (1589-91) og glasmalerier fra 1950 af Kræsten Iversen.

Den nyere nyklassicistiske arkitektur er repræsenteret af arkitekten Ernst Petersen (1883-1953) med bl.a. Kolding Domhus (1918-21) og Nationalbankens filial i Kolding, nu skatteforvaltning. Bemærkelsesværdige er også den nyklassicistiske Kristkirken, opført 1923-25 af Christian Svane og Axel G. Jørgensen, Kolding Gymnasium og Nørremarksbiblioteket, nu kokkeskole, tegnet 1972-75 af gruppen A5, fabrikken Gori Værk (1977) med udsmykning af Jean Dewasne og ved Slotssøen midt i byen de geometrisk udformede ferieboliger, Kolding Byferie og Slotssøbadet fra 1994.

I den 11 ha store Geografisk Have, anlagt 1917 af planteskoleejer Aksel Olsen og åbnet for publikum i 1968, er planter fra hele verden opdelt i geografiske afdelinger. Lidt uden for byen ved Kolding Fjord ligger kunstmuseet Trapholt.

Historie

Kolding er første gang nævnt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231, men de ældste arkæologiske fund i byen går tilbage til midten af 1100-t. Koldinghus og Sankt Nicolai Kirke er bygget i midten af 1200-t.

Kolding var en betydelig by i middelalderen som grænseby til hertugdømmet Slesvig, og i midten af 1500-t. gjorde kong Christian 3. og dronning Dorothea for en periode byen til kongelig residensstad. Frederik 2. opkøbte jord til vildtbane i en stor omkreds omkring Koldinghus, og Christian 4. demonstrerede sin magt over for de sydlige naboer ved at bygge kæmpetårnet på Koldinghus.

Øksnetolden, der opkrævedes ved Kolding Sønderbro, var en meget betydelig indtægtskilde for kongemagten, men Svenskekrigene i 1600-t. efterfulgtes af en nedgangsperiode, der først vendte i midten af 1800-t. da en stor landbrugsproduktion i omegnen, anlæg af havn og bortfald af toldgrænsen gjorde byen til en betydelig handelsby pga. dens centrale placering på hovedvejen fra Fyn og Nordjylland til Tyskland.

Befolkningstallet steg hastigt, bl.a. ved en betydelig vækst i antallet af jernbaneforbindelser til byen. Egtvedbanen (1898) blev Koldings første private jernbane efterfulgt af Sydbanerne (1911) og Troldhedebanen (1917) i begyndelsen af 1900-t. Da Lillebæltsbroen åbnedes i 1935, blev Kolding for alvor et trafikknudepunkt og handelscentrum for denne del af Sydjylland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig