Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hvidbjerg

Oprindelig forfatter Stelz Seneste forfatter Redaktionen

Hvidbjerg Kirke.

Hvidbjerg Kirke.

Hvidbjerg, stationsby 20 km nord for Struer; 1151 indb. (2017). Før 2007 var byen kommunecenter for Thyholm Kommune, der herefter blev en del af Struer Kommune.

Hvidbjerg er hovedbyen på halvøen Thyholm i Limfjorden. Byen opstod midt i Thyholms frugtbare landbrugsland som stationsby på Thybanen (1882) mellem stationen og Hvidbjerg Kirke. Hvidbjerg har siden bredt sig, især syd for banen efter 1970. I byen lå indtil 2000 Hvidbjerg Sygehus, landets mindste. Den dominerende virksomhed producerer plastvinduer.

Hvidbjerg nævnes 1360 som Huidberg 'den hvide bakke', om sandet.

1,5 km sydøst for Hvidbjerg findes den vandrige Hvidbjerg Helligkilde.

Hvidbjerg Kirke er fra 1100-tallet, men er til- og ombygget i flere omgange. 1896 lavede man indgang til kirken gennem tårnet.

Hvidbjerg Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Stelzner: Hvidbjerg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94175