Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hobro

Oprindelige forfattere ALThy, BiFr, Folke og Stelz Seneste forfatter Redaktionen

Hobro, by i Himmerland ved bunden af Mariager Fjord; 11.917 indb. (2017). Hobro er siden 1970 kommunalt administrationscentrum, fra 2007 for Mariagerfjord Kommune.

Byen ligger centralt i et stort landbrugsområde mellem Randers og Aalborg, begge byer som den handelsmæssigt er i stærk konkurrence med. Hobro har et varieret erhvervsliv med mange små og mellemstore virksomheder, især samlet ved indfaldsvejene fra nord og syd. Fødevaresektoren er stærkt repræsenteret. Andre virksomheder fremstiller jern- og stålkonstruktioner, byggematerialer samt elektronik. I den sydlige del af byen ligger sygehuset.

Navnet Hobro nævnes 1422 som Hobro 'broen over Ho', opr. navn på den inderste del af Mariager Fjord, af gammeldansk ho 'trug'.

Den gamle bykerne ligger i en tunneldal på en tærskel, der adskiller søen Vesterfjord og Mariager Fjord. Byen har herfra bredt sig op over de stejle, 50 m høje dalskrænter og ud over plateauerne mod nord og syd.

Annonce

Banegården (1869) ligger højt i vestdelen af byen pga. det vanskelige terræn. På Adelgade og Store Torv, byens gamle akse og gågade, er opstillet flere skulpturer. Her ligger Bies Gård, opført i flere omgange fra 1857 som en af de første industrivirksomheder i Hobro. Efter at have været bryggeri 1841-1980 blev bygningen i 1986 fredet og anvendes bl.a til kunstudstillinger. I dag er der igen bryggeri, Bie's Bryghus, i de gamle bygninger. Hobro Museum i et bindingsværkshus nær kirken rummer samlinger fra udgravningerne ved vikingeborgen Fyrkat ved Onsild Å sydvest for byen.

Havnen blev anlagt 1834, og fjorden er uddybet flere gange siden. Ved sydkajen ligger Lystfartøjsmuseet. Gasmuseet viser gasværkernes historie, men rummer også kunstudstillinger og glaspusteri.

Grænsende helt op til byen strækker Hobro Skov sig med stejle skrænter langs sydsiden af fjorden.

Hobro Kirke

Hobro Kirke blev opført 1850-52 af Gottlieb Bindesbøll, efter at byens gamle kirke var brændt. Den enskibede kirke er bygget i en personligt præget nygotisk stil med bælter af røde og gule tegl, og tårnet er utraditionelt placeret over koret i øst, således at det fra den høje skrænt dominerer byen. En del af inventaret, bl.a. prædikestolen fra 1698, stammer fra den gamle kirke.

Historie

Hobro kan sandsynligvis dateres til 1100-t.s slutning, og byen var med sikkerhed købstad i 1300-t. Som købstad var den længe blandt landets mindste, men industrialiseringen fra midten af 1800-t. og jernbanen gav grundlag for vækst. I 1921 indlemmedes arbejderkvarteret Hostruphuse og den nærliggende banegård vest for den daværende sognegrænse i Hobro.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne Lise Thygesen, Birthe Friis, Hans Folke, Knud Stelzner: Hobro i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92122