Hjørring, by i Vendsyssel, ca. 45 km nord for Aalborg; 25.764 indb. (2017). Byen er administrationscenter for Hjørring Kommune. Indtil 1970 var byen center for det daværende Hjørring Amt, hvilket stadig præger byens serviceudbud.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Hjørring nævnes 1146-54 som Heringa, 1231 Jhoringy, 1. led af usikker oprindelse, 2. led -inge.

Tre virksomheder inden for næringsmiddelbranchen udgør byens største private arbejdspladser. Alle tre er etableret omkring år 1900 og ligger ved jernbanen til Aalborg og Fredrikshavn, anlagt i 1871.

Den statslige egnsudviklingspolitik efter 1958 var medvirkende til at Hjørring fik stor tilflytning og opvækst af små og mellemstore industrivirksomheder.

I byens østlige udkant ligger et stort erhvervsområde med især metalindustri. Langs udfaldsvejen mod øst findes hovedparten af byens uddannelsesinstitutioner, gymnasium, lærer- og pædagogseminarium, handelsskole, teknisk skole og AMU-center.

Sydøst i byen og omgivet af boligkvarterer ligger Hjørring Sygehus (1890) der med ca. 1300 ansatte er byens største arbejdsplads. Sygehuset er senest udvidet i 1989; den nye sengebygning i syv etager erstatter pga. sin højde Sankt Catharinæ Kirkes tårn som byens vartegn.

Bykernen fra middelalderen ligger omkring en centralakse, Nørregade-Stokbrogade-Strømgade-Østergade, der er handelsstrøg. I gågaden Østergade findes et indkøbscenter, Metropol. Bykernen er omgivet af en centerringgade og udbygget med parkeringspladser. På vestsiden ligger ejendomskomplekset Codanhus med stormagasin, bibliotek og liberale erhverv. I Jernbanegade findes en stor del af byens restaurationsliv.

Pladskrævende detailhandel, fx boligudstyr og biler, findes langs Frederikshavnsvej i byens østlige del. Siden 1960'ernes store ændringer i bykernen er der foregået omfattende restaurering af gamle huse og anden bybevarelse. Det største projekt er renoveringen af karréen med den gamle klædefabrik ved Strømgade. Her anlagdes i 1989 P. Nørkjærs Plads, Springvandspladsen, med et værk af kunstneren Bjørn Nørgaard. Værket består af fontæne og en række figurer.

Et af de betydningsfuldeste bygningsværker i byen er Provstegården i Vestergade. Forhuset var fra opførelsen i 1774 et 17-fags bindingsværkshus, i 1801 reduceret til ti fag. Det blev bygget sammen med den daværende provstegård ved en mellembygning og har siden 1940'erne huset Vendsyssel Historiske Museum, grundlagt 1889. Provstegården og tre andre bygninger omslutter en museumshave med lægeurter mv. Museet belyser byens og landsdelens historie, bl.a. med arkæologiske fund hvoraf en del er gjort af museets mangeårige leder, tandlæge Holger Friis (1891-1986).

Forfatteren Knuth Becker boede i sin barndom og indtil 1944 i Søndergade 9; hans urne blev nedsat i museumshaven efter hans død i 1974. Byen huser desuden Vendsyssel Kunstmuseum (tidl. Hjørring Kunstmuseum).

Mod nordvest ligger Hjørring Bjerge, lyng- og gyvelbevoksede morænebakker med krat af eg, pil og bævreasp, delvis omsluttet af byen og med en storslået udsigt mod vest til Vesterhavet. 24 ha af bakkerne er fredet (1962).

Historie

Hjørring er formentlig i oldtidens slutning opstået som en handelsplads.

Byen blev købstad i 1243. Efter Reformationen sygnede den hen i fattigdom, og den hærgedes flere gange af store ildebrande, men efter landboreformerne fik Hjørring igen betydning som landsdelens handelsby. Den blev amtssæde fra 1794 og udvidede sig i 1800-t. mod øst langs en stor, bred hovedgade. Rådhuset ved Torvet er fra 1834.

Læs også om Sankt Olai Kirke i Hjørring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig