• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Herning

Oprindelig forfatter HBo Seneste forfatter KBcke

Herning Rådhus er opført i 1996, tegnet af Arkitema.

Herning Rådhus er opført i 1996, tegnet af Arkitema.

Herning, by i Midtjylland; 49.229 indb. (2017). Herning har udviklet sig hurtigt fra landsby til Midtjyllands betydeligste by.

Udviklingen er først og fremmest sket langs hovedvejen mellem Aarhus/Silkeborg og Ringkøbing, primærrute 15, med forstæderne Snejbjerg i vest og Hammerum i øst; men udviklingen er også gået i nord-sydgående retning langs landevejen mellem Holstebro/Struer og Vejle, primærrute 18, med Tjørring i nord og Lind i syd.

To motorveje forbinder byen med det danske motorvejsnet: Herningmotorvejen mod Aarhus (rute 15) og Den Midtjyske Motorvej mod Vejle (rute 18). Der er togforbindelse med diagonalbanen til Struer, Holstebro og Vejle - med intercitytog - og til Aarhus og Ringkøbing.

Annonce

Store udvidelser af byarealet og inddragelse af nærliggende landsbyer er især foregået efter 2. Verdenskrig. Industrikvarterer findes mod øst og nordøst samt langs vestranden af byen.

Navnet Herning kendes ca. 1325 som Hørningh, af gammeldansk horn i betydningen 'bakkefremspring' og -inge.

Præget af handels- og serviceby træder tydeligst frem omkring den lange gågade og ved parkeringspladserne bag facadehusene på hovedgaden. Byen er udsmykket med talrige skulpturer, og i 1996 blev torveområdet renoveret. Herning er kommunecenter for Herning Kommune; rådhuset er opført 1996 og tegnet af Arkitema. Egentlig gammel bebyggelse i Herning findes ikke.

Herning har en varieret erhvervsstruktur. Traditionelt er tekstilindustrien vigtig; bl.a. har undertøjsfabrikanten JBS, grdl. 1939 af Jens Bjerg Sørensen (1919-87), hovedsæde i byen. I 1980'erne og 1990'erne etablerede flere store firmaer sig i byen bl.a. inden for it-branchen.

Stor messeaktivitet har været med til at præge udviklingen siden 1954 da den første Herning Hal blev opført. I dag er de gamle haller inde midt i byen blevet udvidet og udgør et kongres-, møde- og kulturcenter, Herning Kongrescenter, ligesom store udstillingsbygninger er kommet til i form af Messecenter Herning sydvest for byen. I tilknytning til messecenteret er opført multiarenaen Jyske Bank BOXEN, indviet 2010. Foruden at dække de mere traditionelle uddannelser rummer Herning bl.a. Den Danske Eksportskole, Handels- og Ingeniørhøjskolen samt en skole for tekstilteknikere, -designere og -ledere, TEKO Center Danmark.

Herning Kirke er bygget 1889, tegnet af arkitekt C.A. Wiinholt i tidens populære romantiske stil. En mindre romansk granitkirke på stedet var forinden revet ned. Altertavlen er malet 1916-17 af Joakim Skovgaard med ramme af hans assistent Niels Larsen-Stevns. En tidligere og mindre keramisk altertavle var tegnet af Thorvald Bindesbøll, udført af keramiker Herman A. Kähler. Den står nu i kirkens sakristi. Lige uden for byen, i Birk Centerpark, ligger De Geometriske Haver, som er tegnet af landskabsarkitekt C.Th. Sørensen i 1954 og anlagt i 1983.

I Herning kan man se forfatteren Nis Petersens barndomshjem.

Museer

Blichermuseet er indrettet i den tidligere herregård Herningsholm. Af andre museer findes Herning Museum (1892) og Danmarks Fotomuseum (1984). I Birk umiddelbart øst for byen ligger Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum (1976) og afløseren for Herning Kunstmuseum, HEART, tegnet af den internationalt anerkendte arkitekt Steven Holl, indviet 2009.

Historie

Herning var landsby i middelalderen; den nutidige by dateres traditionelt til 1827, da Hammerum Herredsting flyttedes fra Gjellerup til byen, og grunden til et nyt ting- og arresthus i Herning blev opkøbt.

I de første årtier udviklede byen sig meget langsomt, og først i forbindelse med anlæggelsen af jernbanen til Vejle i 1877 og hedens opdyrkning begyndte den for alvor at vokse. Fra 1906 til 1971 havde byen desuden jernbaneforbindelse til Viborg. Slagteriet blev grundlagt i 1890, og sygehuset i 1910.

I 1913 fik Herning købstadsrettigheder. Tekstilindustri, der udgik fra det traditionelle uldbinderi, var med til at fremme byens vækst gennem 1900-t.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Bohn: Herning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90888