Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Haderslev

Oprindelige forfattere Askg, LNH og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Haderslev Domkirke. Foto 2008.

Haderslev Domkirke. Foto 2008.

Haderslev, tysk:Hadersleben, by i det sønderjyske grænseland, ca. 15 km fra kysten ud mod Lillebælt; 21.955 indb. (2017). Haderslev er domkirkeby, garnisons- og uddannelsesby samt administrativt centrum for Haderslev Kommune.

Trafikalt ligger Haderslev ved overgangen mellem Haderslev Fjord og ådalen med Haderslev Dam, ved den gamle sydøstjyske landevej, rute 170. Byen var tidligere forbundet med jernbanenettet ved Vojens.

Sygehuset ud mod Haderslev Dam var indtil lukningen i 2014 byens største arbejdsplads. Den gamle købstad er handelscenter for hele egnen. Byen har adskillige uddannelsessteder, gymnasier, teknisk skole, CVU-center med seminarium og sygeplejerskeuddannelse o.a. Industrien domineres af metalvarevirksomheder, men andre brancher er også repræsenteret, fx bryggeriet Fuglsang. Haderslev Kaserne er hjemsted for hærens 1. Brigade og Danske Division.

Annonce

Navnet Haderslev nævnes fra 1231 som Hathærslefheret, ca. 1250 Hatherslef, af et mandsnavn *Hathar og -lev 'arvegods, ejendom'.

Den gamle by ligger på det lave terræn mellem Møllestrøm og Indre Dam. Gadenettet kan føres tilbage til middelalderen, og der ydes en stor indsats for at bevare ældre huse fra forskellige perioder i et moderniseret byrum. Fra centrum har byen især bredt sig nordpå med en blanding af etage- og industribyggeri. Længst mod øst og vest findes parcelhuskvarterer fra efter 1960.

Haderslevs kulturliv er mangfoldigt og vidner om beliggenheden i grænselandet. Byen har fx også tysksproget skole, kirke, bibliotek og roklub.

Egnsteatret Møllen ligger ved Møllestrømmen, og byens kulturhus er åbnet i 1997 i tilslutning til de historiske bygninger ved hotel Harmonien. Haderslev Museum er Sønderjyllands hovedmuseum og et betydeligt museum i en stor, moderne bygning. Ehlers Lertøjsamling rummer bl.a. en stor samling af dansk lertøj.

Gammel Haderslev Kirke.

Gammel Haderslev Kirke.

Ud over domkirken findes Gammel Haderslev Kirke eller Sankt Severins Kirke i den vestlige bydel, en romansk bygning med nyere tilbygget tårn. Hospitalskirken syd for Møllestrømmen med Hertug Hans' Hospital er opført af hertug Hans den Ældre i 1569. Hospitalet blev i 1969 restaureret og indrettet til boliger.

Haderslev Domkirke

Vor Frue Kirke blev først domkirke efter Genforeningen 1920, men havde i middelalderen status af kollegiatkirke som filial af Slesvig Domkirke. Kirken står i dag som en basilika af tegl med genanvendte kvadre fra en tidligere kirke på stedet; skibet stammer fra 1200-t., men er flere gange ombygget. Koret, der i 1400-t. erstattede et kor fra 1200-t., er et fornemt højgotisk bygningsværk med et for Danmark enestående stræbesystem.

Som følge af de snævre pladsforhold er der i stedet for en koromgang en forsænket processionsgang under højkorets midtskib. Forhallen i nederlandsk barok er opført 1651 som erstatning for et vesttårn som nedbrændte 1627. Alterudsmykningen består af middelalderlige figurer fra andre danske kirker. Døbefonten er støbt i bronze af klokkestøber Peter Hansen i Flensborg 1485.

Historie

Haderslev opstod i 1100-t. på en sandbanke inderst i fjorden. Ca. 1254 indrettedes et dominikanerkloster, og i 1292 fik byen stadsret. Som herre på borgen Haderslevhus gennemførte hertug Christian, den senere kong Christian 3., Reformationen i landsdelen.

Under hertug Hans d.æ. byggedes renæssanceslottet Hansborg, apoteket, latinskolen, hospitalet og fornemme borgerhuse. På trods af voldsomme brande i 1627 og 1759 er en del gavlhuse bevaret fra 1500-1600-t., og fine langhuse fra 1700-t. Op mod midten af 1800-t. nød byen godt af en havneudvidelse og nye industrier, men Den 2. Slesvigske Krig i 1864 indledte årtiers stagnation. Fra 1890'erne indtil 1. Verdenskrig var talrige nye håndværks- og industrivirksomheder atter i fremgang, og nye villakvarterer og offentligt byggeri, fx skoler og en kaserne (1888), satte præg på byen. Ved folkeafstemningen i 1920 blev der afgivet 5209 danske og 3275 tyske stemmer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Askgaard, Lars N. Henningsen, Ulla Kjær: Haderslev i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=87835