Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fredericia

Oprindelige forfattere HBo, KVar og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Hvert år den 6. juli fejrer Fredericia sejren over slesvig-holstenerne ved Udfaldet fra Fredericia i 1849, og allerede den 5. juli om aftenen begynder byens indbyggere at lægge blomster ved H.V. Bissens monument Landsoldaten og soldatergravstedet Kæmpegraven. Hovedbegivenheden er de danske og udenlandske uniformerede korps' sørgemarch fra Bülows Plads til  Kæmpegraven og dernæst sejrsmarch videre til  Landsoldaten.

Hvert år den 6. juli fejrer Fredericia sejren over slesvig-holstenerne ved Udfaldet fra Fredericia i 1849, og allerede den 5. juli om aftenen begynder byens indbyggere at lægge blomster ved H.V. Bissens monument Landsoldaten og soldatergravstedet Kæmpegraven. Hovedbegivenheden er de danske og udenlandske uniformerede korps' sørgemarch fra Bülows Plads til Kæmpegraven og dernæst sejrsmarch videre til Landsoldaten.

Fredericia, havneby i Sydjylland ved Lillebælt; 40.461 indb. (2017). Fredericia er administrativt centrum for Fredericia Kommune, som er del af Region Syddanmark.

Fredericia er enestående ved det store, intakte voldanlæg, der adskiller den gamle fæstningsby med det retvinklede, regelmæssige gadenet fra de nyere kvarterer mod vest og nord.

Udbygningerne er især foregået efter 1935, da jernbanestationen, et væsentligt trafikknudepunkt, blev flyttet fra havnekvarteret til et stort jernbaneterræn uden for voldene. Den store vanddybde i Lillebælt danner grundlaget for, at Fredericia Havn, grundlagt 1808-11, er landets største godshavn. Efter 1960 er havneområdet blevet stærkt udvidet fra Skanseodde og vestpå. Her ligger kemisk industri samt et mindre skibsværft med dok. Længst mod syd ligger en marina, truet af erhvervshavnens udvidelse.

Navnet Fredericia er en latiniseret form fra 1664 af det 13 år ældre navn Frederiksodde, efter Frederik 3.

Byen har flere store virksomheder inden for et meget bredt spektrum af brancher. Desuden rummer den sygehus og en specialskole for døve og hørehæmmede, Fredericiaskolen. Større sammenhængende erhvervsområder findes også i den nordlige del af byen, bl.a. Carlsbergs Fredericia Bryggeri og Shells Raffinaderi. Endelig er Fredericia hjemsted for Danmarks tredjestørste messecenter, Messe C, der har rødder i det tidligere Købestævne.

Annonce

Fredericia sygehus.

Fredericia sygehus.

Inden for voldene findes Fredericia Teater og biografen Panorama. I byens vestlige del ligger idrætshaller og Fredericia Messecenter, Dronning Margrethe Hallen, hvor der afholdes årlige messer.

Fra 1872 til indvielsen af Lillebæltsbroen i 1935 var der dampfærgeforbindelse mellem Fredericia og Strib på Fyn.

Kirker

Byens hovedkirke, Trinitatis Kirke, blev grundlagt som byens ældste 1655, men blev nyopført 1689-90. En del byggemateriale er fra kirken i Ullerup, der blev nedbrudt af hensyn til byens befæstning; den romanske døbefont stammer formentlig også herfra. Det rige træinventar, bl.a. altertavlen, er fra kirkens opførelsestid.

Den Reformerte Kirke i Dronningensgade er en rektangulær bygning med valmtag uden tårn, lig Reformert Kirke i København, opført 1735 med støtte fra kong Christian 6. og dronning Sophie Magdalene, hvis initialer pryder den oprindelige indgangsportal. Allerede i 1719 var den reformerte menighed inviteret til byen. Den eneste egentlige udsmykning er to glasmalerier der forestiller Jean Calvin og Huldrych Zwingli.

Christianskirken uden for voldene i den nordlige bydel blev opført som kapel i 1931, blev sognekirke i 1949 og ombygget i 1972. Den har bl.a. et gyldent alter og mosaikker af Bjørn Nørgaard.

Fredericia. Krudthuset.

Fredericia. Krudthuset.

Seværdigheder

Fredericias indre fæstningsby er omkranset af adskillige byporte opført i de seneste århundreder. Den ældste er Prinsens Port fra 1752 med Hovedvagten, efterfulgt af Kongens Portvagt fra 1856 og senere Nørreport fra 1921 og Danmarks Port fra 1924. Byens ældste militære bygning er Krudttårnet ved Østervold fra 1675 samt Krudtmagasinet på Kastellet, hvor fæstningens krudt og kugler i sin tid blev opbevaret. I dag rummer de udstillinger fra byens historie.

Fredericia Fæstning består af et stisystem, der gør det muligt at gå rundt på selve volden. Ved Prins Georgs Bastion ligger Det Hvide Vandtårn (1909) der er 16 m højt og bygget i armeret beton. Fra toppen er der udsigt over by og omegn.

I Kongensgade (nr. 25) ligger Nordstjernen, der er byens ældste bygning (opført i 1650). Huset er i dag fredet og har bl.a. rummet blomsterværksted og kunstudstillinger. Fredericia Bymuseum i Jernbanegade (nr. 10) er et kulturhistorisk lokalmuseum der viser byens udvikling indenfor handel, håndværk og industri, ligesom der lægges vægt på at skildre de religiøse befolkningsforskelle i Fredericias historie.

I Slesviggade (nr. 2) ligger Mosaisk Begravelsesplads, anlagt omkring år 1700. Denne jødiske kirkegård er den ældste i Skandinavien og rummer ca. 550 gravsteder. I 1679 fik jøderne for første gang borgerrettigheder i byen.

Ved Fredericia Idrætscenter findes Madsbyparken, et stort fritidsområde med bl.a. legepark, tropisk badeland samt Den Historiske Miniby der viser Fredericia år 1849.

Historie

Fredericia blev anlagt som fæstning i 1650 på Bers Odde for at sikre militæret overgang over Lillebælt. Fæstningen bestod mod land af ni store bastioner med voldgrave og forterræn. Mod bæltet var der lave volde og bastioner. Bers Odde blev i 1651 omdøbt til Frederiksodde efter kong Frederik 3. Det nye navn blev latiniseret til Fredericia i 1664.

Samtidig med anlægget af fæstningen fik byen købstadsrettigheder.

Fredericia blev 1666 delt i et dansk og et tysk sogn med hver sin kirke, og som noget enestående i det dansk-norske rige fik byen i 1682 religionsfrihed, frihavnsrettigheder og asylret. Det medførte at den ud over danske bønder fra tre nærliggende nedlagte landsbyer befolkedes af jøder, katolikker, reformerte og folk i asyl. Med de reformerte kom tobak, hvede, kartofler og ændrede dyrkningsformer til området.

50-års mindeplatte for Udfaldet fra Fredericia i 1. Slesvigske Krig (Treårskrigen) i 1849.

50-års mindeplatte for Udfaldet fra Fredericia i 1. Slesvigske Krig (Treårskrigen) i 1849.

Fredericia blev i 1657 angrebet af svenske tropper og igen angrebet under De Slesvigske Krige i 1849 og 1864.

I 1909 blev fæstningen nedlagt, og herefter blev det tilladt at bygge uden for voldene. I 1916 opførte Købestævnet Danmarks første messecenter på Prins Christians Bastion. Det blev flyttet udenfor voldene til dets nuværende placering på Vestre Ringvej i 1976, hvorefter det oprindelige messecenter blev benyttet til forskellige foreningsaktiviteter indtil det nedbrændte i 1984. Efter at ruinerne er fjernet indgår området i de 71/2 bastion der endnu ligger tilbage som et stort parkområde. I byen findes mange krigsmindesmærker, bl.a. H.V. Bissens Landsoldaten, til minde om de danske soldaters udfald mod slesvig-holstenske tropper 6. juli 1849. Endnu festligholder byen hvert år den 6. juli.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Bohn, Kamma Varming, Ulla Kjær: Fredericia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=79607