Fjerritslev

Oprindelig forfatter EgonJ Seneste forfatter christi@n

Fjerritslev Kirke.

Fjerritslev Kirke.

Fjerritslev, by i Nordjyllands Han Herred; 3398 indb. (2017). Den tidligere stationsby mellem Skagerrak og Limfjorden har siden midten af 1970'erne udviklet sig mærkbart med oprettelsen af et par større industrivirksomheder.

Fjerritslev er velforsynet med servicefunktioner, bl.a. pga. den store afstand til Thisted (42 km) og Aalborg (54 km). Byen har gymnasium, bibliotek, biograf og vandrerhjem. Primærrute 11 syd om de inddæmmede fjordarme Vejlerne og primærrute 29 over Aggersund har fastholdt de gode trafikforbindelser til de større byer.

Fjerritslev Kirke midt i byen er bygget 1907. I den gamle bryggergård fra 1897 er der indrettet egns- og bryggerimuseum.

Annonce

Fjerritslev nævnes 1487 som Fieridsleff, 1. led et ubekendt mandsnavn, 2. led -lev 'arvegods, ejendom'.

Byen var indtil 2006 administrationscentrum for Fjerritslev Kommune, men er nu en del af Jammerbugt Kommune.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Egon Jensen: Fjerritslev i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76617