Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christiansfeld

Oprindelige forfattere Askg, HB-C og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Christiansfeld.

Christiansfeld.

Christiansfeld, by i Sønderjylland mellem Kolding og Haderslev, 8 km fra Lillebælt; 2935 indb. (2017). Byen var 1970-2006 administrationscentrum for Christiansfeld Kommune, nu en del af Kolding Kommune.

Byen, der er grundlagt af herrnhuterne 1773, er bl.a. kendt for produktion af christiansfelder honningkager siden 1783. Den blev i 2015 optaget på UNESCO's Verdensarvliste.

Byens centrum er præget af nænsomt restaurerede, forholdsvis ensartede ældre bygninger i prunkløs stil, alle i mursten. Siden 2. Verdenskrig er byen blevet udvidet mod nordøst og langs udfaldsvejene, navnlig den tidligere landevej mellem Kolding og Haderslev, nu rute 170. Fem missionsselskaber har kontor i byen i Søstrehuset.

Navnet Christiansfeld har 1. led efter Christian 7., sidste led af tysk Feld 'mark'.

Christiansfeld Mejericenter, tidligere Tyrstrup Mejeri, huser mejerikoncernen Arla Foods' største friskvareterminal. I 2014 åbnede Arla i tilknytning til Mejericenteret et mikromejeri, hvor der skal eksperimenteres med mejeriprodukter.

Annonce

Andre fødevarevirksomheder som Danæg og Bunkenborgs Pølsefabrik har afdelinger i byen.

Historie

Kirkegården Gudsageren i Christiansfeld.

Kirkegården Gudsageren i Christiansfeld.

Christiansfeld by blev på initiativ af kong Christian 7. grundlagt som en herrnhutisk koloni på bar mark i 1773. Tilflytterne fik skattefrihed i ti år og et statstilskud på ti procent af byggeomkostningerne. Byplanen blev udført af Johannes Prætorius og var inspireret af brødremenighedsbyen Gnadau ved Magdeburg, der var anlagt i 1767.

Omkring en centralplads og to parallelle gader, forbundet med smalle stræder, rejste Brødremenigheden i løbet af få år flere anseelige bygninger, bl.a. Fremmedhuset (1773), Brødrehuset (1774), Søstrehuset (1776) og Enkehuset (1779).

Brødremenighedens kirke er en lang gulstensbygning fra 1777 med to fløje fra 1797; fløjene rummer bl.a. det køkken, hvor menighedens kærlighedsmåltid bliver tilberedt. Det eneste inventar i kirkerummet, "salen", er prædikebord, orgel og langbænke. Den tilhørende kirkegård med fuldstændig ens gravsteder og gravsten bærer betegnelsen Gudsager.

Bortset fra anlæggelsen af den nord-sydgående hovedvej gennem byen er den oprindelige stramme byplan og bebyggelse stort set intakt.

Christiansfeld blev hurtigt et religiøst kraftcenter, hvis virkning kunne spores viden om. I 1806 bestod samfundet af ca. 50 huse med 756 menighedsmedlemmer; i løbet af 1800-t. indtrådte imidlertid en stagnationsperiode, og i 1864 var medlemstallet faldet til 431.

I 1872 omdannedes kolonien til en prøjsisk "flække" med borgmester og kommunalbestyrelse. Byen var støttepunkt for tyskheden i Nordslesvig, men ved folkeafstemningen i 1920 blev der afgivet 247 danske og 124 tyske stemmer.

Christiansfeld er mod syd sammenvokset med Tyrstrup.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Askgaard, Henrik Becker-Christensen, Ulla Kjær: Christiansfeld i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=56901