Broager, by i Sønderjylland ved Flensborg Fjord; 4644 indbyggere (2022). Broager var indtil 2007 centrum for Broager Kommune, men hører nu til Sønderborg Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kende fra 1209 som Broakær, det er tvivlsomt, hvilken slags bro og hvilken slags ager der sigtes til.

Broager ligger ved rute 8 midt på halvøen Broager Land mellem Flensborg Fjord og Vemmingbund. Den gamle bykerne har huse i én til to etager, mange er fra begyndelsen af 1900-tallet. Mod øst og vest ligger nyere parcelhuskvarterer. Kunst præger bymidtens torveområde, og grønne arealer og udsmykkede granitsten er med til at dæmpe trafikken.

Fra Broager Land blev de danske skanser ved Dybbøl beskudt af prøjsisk artilleri under 2. slesvigske krig i 1864. Ved Broager Kirke findes en mindehøj for Broagers 189 faldne under 1. Verdenskrig; der er én sten for hver familie, der mistede et medlem, og nogle sten bærer fire navne.

Broager Kirke

Broager Kirke - luftfoto
Broager Kirke - luftfoto 2003. Klokketårnet øst for kirken er det største af sin slags.
Broager Kirke - luftfoto
Af .

Broager Kirke er en senromansk teglstensbygning, som så vidt vides er bygget mellem år 1200 og 1230.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig