Aulum Kirke.

.

Aulum Kirke.

.

Aulum Kirke.

.

Aulum, Avlum, stationsby i Vestjylland 15 km sydøst for Holstebro; 3228 indb. (2017). Aulum var 1970-2006 administrationsby for landkommunen Aulum-Haderup og er nu en del af Herning Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Aulum kendes fra ca. 1325 som Aflum, af avl 'kraft' (men hvilken er uklart) og -um 'by'. Formen Avlum anvendes også i dag, men lokalt skrives Aulum.

Byens profil præges af vartegnet Aulum Mølle, en hollandsk vindmølle fra 1908, som blev renoveret 2000-08 og nu benyttes til sociale og kulturelle formål, herunder kunstudstillinger. Byen ligger nær rute 18, landevejen mellem Herning og Holstebro.

Aulum har udviklet sig siden anlæggelsen af jernbanen Herning-Holstebro i 1905. Den oprindelige del af Aulum Kirke er en kvaderstensbygning fra ca. 1200 med et lavt tårn fra ca. 1500.

Aulum Kirkes hjemmeside; se også kort, fotos m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig