Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Aarhus - historie

Oprindelig forfatter Degn Seneste forfatter Redaktionen

Aarhus. Frederiksgade, Aarhus, 1907. Brostensbelagt gadekryds med Hotel Kronborg på hjørnet af Vesteralle. På husmuren reklamerer Udvandringskontoret for Amerika-rejser til 105 kr. Gadens trafik er sparsom - gående og en enkelt hestevogn med kusk i liberi.

Aarhus. Frederiksgade, Aarhus, 1907. Brostensbelagt gadekryds med Hotel Kronborg på hjørnet af Vesteralle. På husmuren reklamerer Udvandringskontoret for Amerika-rejser til 105 kr. Gadens trafik er sparsom - gående og en enkelt hestevogn med kusk i liberi.

Aarhus kendes som bybebyggelse i 900-t., da træhuse og grubehuse lå bag en halvkredsvold ved nordsiden af Aarhus Ås udmunding. Byen blev bispesæde i 948, men dette blev først permanent omkring 1065. Byens ældste kirke, Sankt Nikolaj, er kryptkirke under den nuværende Vor Frue Kirke. Den blev bygget i 1000-t. og var placeret vest for halvkredsvolden uden for byen, men fra slutningen af 1100-t. opførtes den nuværende domkirke mod øst i det gamle byområde. Sankt Olafs Kirke blev opført i begyndelsen af 1100-t., og to klostre blev opført i hhv. 1200-t. og omkring 1450.

Den gode beliggenhed i forhold til handel og søfart gav byen vækst, og den var i slutningen af middelalderen en betydelig by; den blev formentlig købstad i tidlig middelalder, men de ældste kendte privilegier er fra 1441. I første halvdel af 1600-t. havde Aarhus den største handelsflåde i landet efter København og Malmø, men byen blev hårdt ramt af 1600-t.s krige. Først fra midten af 1700-t. oplevede byen igen økonomisk vækst, afbrudt af Revolutions- og Napoleonskrigenes lammelse af søhandelen.

Fra ca. 1830 havde byen en stabil fremgang, og fra 1850 var den befolkningsmæssigt Jyllands største, fra 1870'erne Danmarks næststørste. Byens vækst var kraftig takket være en tidlig udbygning af vejene, udvidelsen af havnen 1845-61 og ikke mindst anlægget af jernbanelinjer i 1860'erne-1870'erne. Havnen blev siden jævnligt udbygget, og der blev plads for anløb af meget store skibe. Byarealet udvidedes især mod syd, og Aarhus indlemmede områder fra nabokommunerne.

Annonce

Fra slutningen af 1800-t. fik byen en række store handelshuse og en stadig mere betydelig industri, bl.a. Aarhus Oliefabrik, der i en periode var byens største virksomhed, Frichs Fabrikker, Ceresbryggeriet, Sabroes Fabrikker og FDBs Fabrikker i Viby. Byen fik desuden adskillige undervisningsinstitutioner med universitetet fra 1928 som den stadig mere dominerende.

Læs mere om Aarhus.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Degn: Aarhus - historie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185497