Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jylland

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Skagerrak (tv.) møder Kattegat ved Grenen, den yderste spids af Skagen Odde.

Skagerrak (tv.) møder Kattegat ved Grenen, den yderste spids af Skagen Odde.

Jylland, landsdelen mellem Vesterhavet og Kattegat-Lillebælt, der strækker sig fra Skagen Odde til den 68 km lange dansk-tyske grænse; 2.599.104 indb. (2016). Med tilliggende øer er arealet 29.776 km2, ca. 2/3 af Danmarks samlede areal. Lidt under halvdelen af den danske befolkning bor i Jylland.

Historisk betegner Nørrejylland området nord for Kongeåen. Syd herfor strakte Sønderjylland (hertugdømmet Slesvig) sig til Ejderen. Siden Genforeningen 1920 har Nordslesvig udgjort De Sønderjyske Landsdele, svarende til den tidligere Sønderjyllands Amtskommune. Den Jyske Halvø (23.873 km2) udgør landet syd for Limfjorden; Den Nørrejyske Ø (4686 km2) omfatter Thy, Hanherred og Vendsyssel. De tilliggende øer - som medregnes til Jylland - udgør tilsammen ca. 1200 km2 med Mors og Als som langt de største.

Navnet Jylland går tilbage til 890 til oldengelsk Gotland, 1075 Iutland, af folkebetegnelsen jyde, oprindeligt 'mand'.

Naturgeografisk kan landskabet inddeles i få regioner. Det største skel går mellem Vestjylland og Øst- og Nordvestjylland og udgøres af sidste istids hovedstilstandslinje som forløber fra Lemvigegnen til Viborg og fortsætter mod syd til grænsen.

Annonce

Vestjyllands flade landskab med bakkeøer og hedesletter gennemløbes af landets mest vandrige åer, fx Skjern Å, der er Danmarks vandrigeste, Storå, Karup Å, Varde Å, Kongeåen og Vidå. Vadehavets tidevandspåvirkede flader og den bagvedliggende marsk giver Sydvestjylland en speciel karakter. I Vestjylland bredte heden sig og har siden bondestenalderen fortrængt skoven; først efter industrikulturens gennembrud blev det teknisk muligt at opdyrke hederne og moserne. De magreste jorder er i dag dækket af plantage. Langs størstedelen af Vestkysten findes havklitter. Erosion af kysten og vandring af sand skaber problemer især ved Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord. Kystsikring findes ved Hvide Sande, Torsminde og Thyborøn der alle er vigtige fiskerihavne. Den ældste bebyggelse findes langs åerne på hedesletterne og spredt på bakkeøerne. Byvæksten kom sent i gang; Esbjerg med sin eksport- og fiskerihavn er på blot 100 år blevet Danmarks femtestørste by, og Ikast-Herning-området har i samme periode udviklet sig til landets dominerende tekstil- og beklædningsindustriområde.

Nationalpark Mols Bjerge indviedes i 2009.

Nationalpark Mols Bjerge indviedes i 2009.

Østjyllands frugtbare, unge morænelandskab fra Randers til grænsen er kuperet, flere steder med randmoræner, som det bl.a. ses i Mols BjergeDjursland. Høje bakker er Skamlingsbanken (113 m.o.h.), Ejer Bavnehøj (170,35 m.o.h.) og Yding Skovhøj (170,77 m.o.h.), og landsdelen krones af Møllehøj (170,86 m.o.h.), Danmarks højeste terrænpunkt. I Det Midtjyske Søhøjland mellem Silkeborg og Skanderborg ligger Silkeborgsøerne og landsdelens største sø, den 17 km2 store Mossø. Syd herfor ved Tørring har Danmarks længste å, Gudenåen, sit udspring. Østjylland har mange store landsbyer og herregårde samt gamle løvskove. Kysten er bugtet med smalle fjorde, og her ligger gamle købstæder. Motorveje og jernbane forbinder byerne langs østkysten, og vigtige erhvervsområder følger denne akse. Aarhus er dominerende i Østjylland, men Trekantområdet, dvs. Kolding-Fredericia-Vejle, er i kraftig vækst.

Nordvestjylland omfattende de vestlige Limfjordsegne består mest af frugtbare moræneaflejringer, men har dog et magert, 3-5 km bredt klitbælte mod Vesterhavet, hvor der i 1900-t. er anlagt nåletræsplantager. Undergrunden er højtliggende med kalkknuder og tertiære lag. Byudviklingen har været beskeden, dog findes der en moderne fiskerihavn i Hanstholm.

Nordjylland strækker sig fra Mariager Fjord til Skagen Odde og deles af Limfjorden der mod øst udgør et smalt sund, Langerak. Nordjylland præges af hævet havbund, yoldia- og litorinaflader, som i to niveauer omgiver Midtvendsyssels morænelandskab med randmorænen Jyske Ås. Den tidligere havbund er sandet, ofte vandlidende, og rummer bl.a. talrige moser, fx Store og Lille Vildmose. Et klitbælte følger den buede, sandede kyst mod Skagerrak i nordvest, og på Skagen Odde findes store klitter, bl.a. Råbjerg Mile. Jordbunden er præget af sandflugt der dæmpes af læhegn og plantager. De gamle løvskove Dronninglund Storskov og Rold Skov er udvidet med store nåletræsbeplantninger. Byvæksten er især foregået i Aalborg. Desuden er der skabt vækst i fiskeribyerne Hirtshals og Skagen, og Frederikshavn har udviklet sig til en vigtig trafik- og værftshavn.

Se også danske dialekter, Danmark (landskabets dannelse).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jylland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. januar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=102656