Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hulsig

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter Redaktionen

Hulsig Kirke.

Hulsig Kirke.

Hulsig, øst-vest-gående bånd af spredt gård- og feriebebyggelse ud til Kattegat 10 km sydvest for Skagen. Siden middelalderen har nogle få landbrug på de relativt gode jorder dannet en "oase" i de omgivende udstrakte klitområder. De kilometerlange, delvis kunstige rygge Øster Engklit og Tornbakkerimmen (20-30 m.o.h.) beskytter området mod nord. Jernbanen Frederikshavn-Skagen (1890) med station i Hulsig brød områdets isolation og åbnede for turismen, bl.a. til den store vandreklit Råbjerg Mile og feriestedet Kandestederne.

Stednavnet kendes fra 1683 som Hulsieg, 1. led subst. 'hul', 2. led gammeldansk sik 'fugtig lavning'.

Mellem Hulsig og Skagen Klitplantage ligger den fredede Hulsig Hede. I Hulsig ligger den lille Hulsig Kirke, bygget 1894.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Hulsig i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93699