Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hevring Hede

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter Redaktionen

Hevring Hede, hede ved Djurslands nordkyst 25 km øst for Randers, Norddjurs Kommune. Tidligere var den overdrev og udmark, nu er den dækket af lyng og græs, der er trængt af naturlig opvækst. Den knap 4 km2 store hede ligger på en strandvoldsslette med flyvesandsprægede rygge og lavninger i et vifteformet mønster, der udspringer i den østlige del. Materialvandring langs kysten har tvunget Hevring Ås udløb mod nordvest. Området anvendes som militært øvelsesområde.

Stednavnet kendes fra 1466 som Heffringh by, 1. led vist 'havre', 2. led -inge.

Øst for heden ligger Hevringholm, det nordlige Djurslands største hovedgård, kendt fra 1377 ved slægten Rosenkrantz, samt sommerhusområdet Hevringholm Strand.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Hevring Hede i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91249