Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harrild Hede

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter Redaktionen

Harrild Hede, fredet hede- og plantageområde i tilslutning til Nørlund Plantage ved Fasterholt 20 km sydøst for Herning; ca. 9 km2, heraf 2/3 hede. Områdets nordlige del ligger på skråningerne af den sandede Nørlund Bakkeø, den sydlige del på hedesletten, som er præget af afblæsningsfelter og klitter. I området findes en del nord-syd-gående lave, parallelle jordvolde med indbyrdes afstand på 20-25 m, der antagelig er rester af oldtidsagre. Kvindebæk og Holtum Å, der har store dambrug, skærer sig dybt ned i hedesletten, og ådalene har rester af engvandingskanaler, bl.a. en akvædukt over Holtum Å. Harrild Hede blev fredet 1934-54.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1352 som Harride, 1610 Harild, vist afledning af gammeldansk *hargh 'stensamling'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Harrild Hede i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=89134