Halkær Bredning, lavvandet farvand på 5 km2 syd for byen Sebbersund nær Nibe.

Faktaboks

Etymologi
Halkær Bredning er kendt fra 1300-t. som Halcker, 1. led af glda. hall 'skråning', 2. led subst. 'kær'.

Fra Halkær Bredning, der ligger i Halkær Ådal og gennemstrømmes af Halkær Å, strakte Litorinahavet sig 10 km mod syd omtrent til Års. En vejdæmning ved byen Sebbersund fører over Sebber Sund. Vest for bredningen ligger Sebber Kirke. Kirken er bygget ind i nogle oprindelige klosterbygninger, der stammer fra et benediktinsk nonnekloster.

Bredningen har navn efter den tidligere hovedgård Halkær ved åens udløb i bredningens sydlige ende. Området indgår i Nibe Brednings Vildtreservat.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig