Højslev Stationsby, by 5 km øst for Skive; 2820 indb. (2017). Højslev Stationsby ligger i Skive Kommune. Sammen med Dommerby danner den en forstad til Skive med store parcelhuskvarterer fra 1990'erne. Byen er vokset op om stationen fra 1864 på Viborg-Skive-banen og præges af to store virksomheder inden for byggeindustri med produktion af tegl og beton.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1231 som Hoghæslef, vist af højest 'højtbeliggende' og -lev 'arvegods, ejendom'.

Den oprindelige landsby Højslev med Højslev Kirke (1100-t.) og 224 indb. (2017) ligger 3 km nordøst for stationsbyen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig