Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hærup Sø

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter sthornval

Hærup Sø, sø ved landsbyen Hærup 17 km nordøst for Viborg. Den 1,7 km lange sø ligger i en tunneldal, der løber nord-syd ud i den endnu større tunneldal med Skals Å. Den fladvandede, næringsrige sø er næsten dækket af flydebladsplanter. Den omgives af frodige enge med mange orkidéer, bl.a. majgøgeurt, og lyng- og kratklædte skrænter. Der lever oddere ved søen og langs Skals Å.

Under besættelsen blev Skamris Dal ved søens nordende benyttet som nedkastningsområde for våben til modstandsbevægelsen. En sti forbinder Hærup by med Skamris Dal, hvorfra der er en fin udsigt over søen. 370 ha rundt om søen er fredet 1970.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hærup Sø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=268983