• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Glenstrup Sø

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter sthornval

Glenstrup Sø, langsø i Østjylland 6 km sydøst for Hobro; 3,5 km2. Den fiskerige Glenstrup Sø ligger i en tunneldal, der løber parallelt med Mariager Fjord; søen er omgivet af 40-50 m høje dyrkede bakker samt enkelte engstrøg og bræmmer med tagrør. Det dødisprægede søbassin har stejle undersøiske skrænter, der ved Kravbæk, Glenstrup Odde og Gettrup Odde er næsten lodrette og når ned til 16-20 m dybde. Søen er dybest, 31 m, i den østligste del, hvilket i forhold til omgivelserne giver terrænspring på op til 70 m.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Glenstrup Sø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 2. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84373