Fjends, tidligere herred i det tidligere Viborg Amt. Herredet var amtets største i udstrækning og strakte sig fra halvøen Lundø i nord til Alheden i syd. Nord-Fjends er halvøen mellem Skive Fjord og Hjarbæk Fjord, mens Syd-Fjends er den noget større del syd herfor.

Faktaboks

Etymologi
Ordet Fjends kommer af Fjalland, dvs. 'udmarksland'.

Fjends Kommune var indtil 2007 navnet på kommunen, der i det store hele svarede til Syd-Fjends, med Stoholm som administrativt centrum.

Ugeavisen Fjends Folkeblad dækker det gamle herreds område. Indbyggerne i Fjends kaldes fjandboer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig