Ellemandsbjerg, højeste bakketop på halvøen Helgenæs syd for Mols Bjerge; 99 m.o.h. Bakken er dannet som en issøaflejring i slutningen af istiden og er omgivet af en nåletræsbeplantning, der blev påbegyndt i 1892. Fra den ryddede top er der vid udsigt over Helgenæs til bl.a. Aarhus, Mols Bjerge, Hjelm, Samsø og Tunø.