Drivvejen, Regional Cykelrute 16, cykelrute øst om Ringkøbing Fjord fra Nymindegab i syd til Velling i nord. Ruten er en forlængelse af den oprindelige 33 km lange cykelrute mellem Fahl Kro og Bundsbæk Mølle nord for Skjern, etableret af de tidligere Skjern og Egvad Kommuner samt Skjern-Egvad Museum, nu Ringkøbing-Skjern Museum.

Der ses spor af egnens tidligere kvæghold og høbjergning, da kvæget blev drevet til og fra græsning på engene eller sydpå til de store markeder i Nordtyskland. Ruten følger nogle af områdets drivveje og forbinder en række museer og besøgssteder nær Ringkøbing Fjord: Fahl Kro, Bork Vikingehavn, Bundsbæk Mølle og Dejbjerg Jernalder.

Ruten er 54 km lang, deraf 1 km grusvej. Se i øvrigt Regionale Cykelruter.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig