• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Nørrejyske Ø

Oprindelig forfatter HKuhl Seneste forfatter KBcke

Den Nørrejyske Ø, også kaldet Vendsyssel-Thy; landet nord for Limfjorden, dvs. Thy, Hanherred og Vendsyssel; 4686 km2, 300 177 indb. (2011). Øen er en del af Jylland og er Danmarks næststørste (efter Sjælland).

Området blev først en ø ved Aggertangens gennembrud 1825-62. De store sletter af hævet havbund fra Yoldia- og Litorinahavet og havklitter ved vestkysten er karakteristiske for området.

Sletterne kæder de mange tidligere moræneøer sammen, og undergrundens kalksten når op til overfladen i vest.

Annonce

Egnen har populære badestrande og store, moderne fiskerihavne som Hanstholm, Hirtshals og Skagen.

Læs mere om Thy, Hanherred og Vendsyssel.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Kuhlman: Den Nørrejyske Ø i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133979



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Den Nørrejyske Ø Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    KBcke