Bunken Klitplantage, plantage på Skagen Odde 12 km syd for Skagen; 6,7 km2. Tilplantningen af klitterne mellem Råbjerg Mile i vest og Ålbæk Bugt (Kattegat) i øst begyndte 1890 med bjergfyr; ved nyplantning har Naturstyrelsen især i den østlige del suppleret med sitkagran, skovfyr og birk. Flere vandrestier, foruden landevej og jernbane, fører gennem plantagen, som grænser op til et stort fredet område med Råbjerg Mile mod vest og Hulsig Hede mod nord. En del af plantagen (670 ha) er fredet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.