Bjerrelide, bakke 7 km syd for Horsens; 121 m.o.h. Bakken rejser sig markant 50-60 m over det omgivende landskab og byen Bjerre for foden af bakken. En større del af bakken er skovklædt (Bjerre Skov og Ustrup Skov). Den delvis skovklædte nordside er en gletsjereroderet skrænt, mens skråningerne mod syd er mere jævne. Bjerrelide indeholder aflejringer fra Tertiær. Den opfattes som en rest — muligvis en randmoræne — fra et ældre istidslandskab.