Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bøvling Klit

Oprindelig forfatter Mees Seneste forfatter Redaktionen

Bøvling Klit. Plantning af hjælme (hjelme) til hindring af sandflugt. Foto: 2008.

Bøvling Klit. Plantning af hjælme (hjelme) til hindring af sandflugt. Foto: 2008.

Bøvling Klit, Ndr. Torsmindetange, en 10 km lang klittange, der afgrænser Bøvling Fjord, den nordlige del af Nissum Fjord, mod Vesterhavet.

Fjordens udløb, også kaldet Mindet, var ustabilt og afløstes i 1868-70 af en sluse ved Torsminde.

Bøvling Klit består af en smal strand samt et ca. 100 m bredt og 6-7 m højt, befæstet klitdige, der efter havets nedbrydning af den oprindelige klittange stadig må kystsikres ved sandtilførsel - strandfodring - samt bølgebrydere og skråningsbeskyttelse. Tangen er især truet af gennembrud umiddelbart syd for Torsminde.

Annonce

Engarealet på østsiden af Bøvling Klit er en vigtig rasteplads for trækkende gæs og andefugle.

Vesterhavet set fra Bøvling Klit.

Vesterhavet set fra Bøvling Klit.

Se også Bøvling Fjord og Nissum Fjord.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Horst Meesenburg: Bøvling Klit i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53225