Alhede

Alheden udgør en svagt kegleformet smeltevandsslette mellem Hald Sø og Karup Å. Den ca. 150 km² store slette er ikke velafgrænset mod sydvest, men mod nord og øst har istidens maksimale isudbredelse (hovedstilstandslinjen) dannet en tydelig afgrænsning, der ses som en overgang fra småbakket til fladt terræn.

Sletten består af tykke lag af smeltevandssand og -grus, der i istiden er blevet spulet ud mod V fra en gletscherport ved Skelhøje (80 m.o.h.) Den kilometerbrede Karup Å-dal med dalterrasser afbryder sletten mod vest. Karup Å har eroderet sig dybt ned i aflejringerne. De opdyrkede arealers sandjord skærmes af læhegn, de nye med løvtræer. I mere end 30 år har området vest og syd for Skelhøje været genstand for intensiv grusgravning. Når gravningen ophører, lægges overjorden tilbage, og arealet dyrkes igen. Nær Karup Å ligger to tilplantede brunkulslejer.

Nedbør og grundvand siver hurtigt igennem Alhedes sandaflejringer, hvorfor de første primitive brønde ofte tørrede ud. Vandmangel var en af hovedårsagerne til den sene og langsomme opdyrkning af Alhede.

Området blev i 1500-tallet inddraget i Den Kongelige Vildtbane. Det første egentlige opdyrkningsforsøg blev foretaget af kaptajn Ludvig Kahlen, som i 1755 opførte en gård (Kongenshus) i Storedalen.

I 1759 indledte regeringen en hvervekampagne i Rhinlandet Pfalz, og ca. 1000 tyske kolonister rejste til Alhede med løfte om rejsepenge, arvefæste på en kolonigård og skattefrihed. I 1760 opførtes i Grønhøj (Frederikshøj) og i Havredal (Frederikshede) to landsbyer på hver 15 dobbeltgårde. Mange kolonister opgav dog hurtigt og rejste skuffede hjem. De tilbageblevne, også kaldet kartoffeltyskere, fordi de lagde stor vægt på kartoffeldyrkningen, opførte i 1766 Frederiks Kirke, hvori der afholdtes gudstjeneste på tysk indtil 1870.

Fra 1788 påbegyndtes tilplantningen af Stendal Plantage under forstinspektør G.W. Brüel, senere fulgte Kompedal Plantage 1797, Ulvedal Plantage 1799 og Havredal Plantage 1827. Dermed var "Alhedens Kongeskov" (St.St. Blicher) etableret.

Omkring 1930 var der stadig rester af den oprindelige lynghede, men skovrejsningen fortsatte op i 1960'erne. I 1953 blev der på Hedeselskabets initiativ anlagt en ca. 12 km² stor mindepark for hedens opdyrkere, se Kongenshus Mindepark.

• hede