Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ørsted

Oprindelige forfattere Stelz og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Ørsted Kirke.

Ørsted Kirke.

Ørsted, by på Djursland, 19 km nordøst for Randers; 1465 indb. (2017). Ørsted ligger i Norddjurs Kommune.

Byen, der ligger på overgangen mellem en tidligere moræneø og den hævede havbund fra Litorinahavet, er vokset op som oplandsby for et stort landbrugsområde øst for Randers Fjord. Det tidligere sygehus er i dag plejecenter for fysisk og psykisk handicappede. Byen har en del mindre virksomheder inden for handel og service. På Ørsted Mark nordøst for byen ligger en større vindmøllepark.

Stednavnet kendes fra 1349 som Ørstedtt, af substantivet ør 'grus' og -sted.

Ørsted Kirke er i sin kerne en stor kvaderstensbygning med kor med spedalskhedsvindue samt skib, hvis portaler er udsmykket af stenmesteren Horder med rig brug af både ornamentik og figurative billeder. Inventar og gravminder vidner om kirkens tilknytning til den nærliggende herregård Stenalt.

Ørsted Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Stelzner, Ulla Kjær: Ørsted i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=185060