Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Storebælt

Oprindelige forfattere BWorm, Mees og OVen Seneste forfatter Redaktionen

Storebælt, farvandet mellem Fyn og Sjælland. Det sydlige afsnit, Langelandsbælt, begrænses mod øst af et bredt fladvand fra Lolland nordpå over Stålgrunde til Omø. Langelandsbælt afsluttes mod nord af en række grunde, Broen. Herfra breder Storebælt sig mellem øerne Vresen og Agersø til ca. 20 km bredde nordpå til Sprogøs 8 km brede flak med Øster- og Vesterrendes forholdsvis smalle løb. Nordpå fortsætter farvandet op til Romsø, hvorefter Asnæs og Røsnæs skyder deres halvøer og rev mod nordvest og afslutter Storebælt.

Storebæltsforbindelsen. Sprogø med Storebæltsbroen.

Storebæltsforbindelsen. Sprogø med Storebæltsbroen.

Udvikling

I Senglacialtid trængte den baltiske gletsjer i en række fremstød op gennem Storebælt og udformede fire randmorænestrøg fra Samsø og Hindsholm i nord til Langeland-Sprogø-buen i syd. Endnu 6600 f.Kr. fandtes tørvemoser ud for Sprogø; disse ligger i dag 30 m under havoverfladen. På dette tidspunkt var Østersøen stadig fersk, og Dana Elv dens vigtigste afløb, i dag bevaret som Storebælts dybe rende, der med dybder på 25-71 m kan følges fra Langelands sydspids til Samsø. Frem til ca. 6000 f.Kr. steg havspejlet næsten 30 m, Kattegat trængte sydpå ind i sund og bælter, og i løbet af ca. 500 år udformedes hovedtrækkene i nutidens kystlinje med det dybe hovedløb, der som en slynget rende skærer sig gennem de fremherskende dybder på 10-25 m, samt israndslinjernes uregelmæssige lave flak.

Storebælt udgør den dybeste og bredeste forbindelse mellem Kattegat og Østersøen med mindstedybder i sejlløb på over 20 m sammenlignet med Øresunds sejlløb på 8 m. Siden hhv. 1997 og 1998 har farvandet haft en fast tunnel- og broforbindelse, se Storebæltsforbindelsen.

Annonce

Storebælt. Søfarten over Storebælt kunne blive vanskelig, når bæltet frøs i kolde vintre, og man måtte benytte istransport. Gods og passagerer blev sat i både, som man roede over våger og åbent vand, men alle mænd måtte ud at trække, når det gik over is. Xylografi efter tegning af Bernhard Olsen, bragt i Illustreret Tidende 1870.

Storebælt. Søfarten over Storebælt kunne blive vanskelig, når bæltet frøs i kolde vintre, og man måtte benytte istransport. Gods og passagerer blev sat i både, som man roede over våger og åbent vand, men alle mænd måtte ud at trække, når det gik over is. Xylografi efter tegning af Bernhard Olsen, bragt i Illustreret Tidende 1870.

Havret

For Storebælt gælder, ligesom for Øresund og Lillebælt, det særlige danske stræderegime, som giver Danmark særlige historiske rettigheder til regulering af trafikken i stræderne. Det gælder således, at hvis mere end tre orlogsfartøjer af samme nationalitet og inden for et kort tidsrum agter at passere Storebælt, skal der ad diplomatisk vej forinden ske anmeldelse derom. Undervandsbåde skal sejle på overfladen og føre orlogs- eller nationsflag. Se også internationale stræder.

Historie

En af de tidligste skriftlige omtaler af Storebælt er fra ca. 1070, da Adam af Bremen beretter om risikoen for angreb af sørøvere. Som et værn mod venderne byggede Valdemar 1. den Store i 1160'erne en befæstning på Sprogø, et af landets tidligste teglstensbyggerier.

I tidlig middelalder var der overfart mellem Skælskør og Nyborg, fra 1300-t. mellem Korsør og Nyborg. Denne kom i statsligt regi i 1653, da postvæsenet indsatte en skibsrute, der først blev afløst af broforbindelsen i 1998.

Med isbåd over det tilfrosne Storebælt i 1940.

Med isbåd over det tilfrosne Storebælt i 1940.

Storebælt fryser til i kolde vintre. Det fik afgørende betydning 1657-58, da Karl 10. Gustav gik over isen fra Langeland til Lolland med bl.a. en rytterhær på 2000 mand. Under krigen 1807-14 var bæltet et vigtigt farvand til gennemsejling for britiske konvojer, og danske kanonbåde og kapere opbragte her adskillige britiske handelsskibe. Under 1. Verdenskrig blev der efter tysk krav udlagt minespærringer i Storebælt for at forhindre de allierede i at operere i Østersøen. Bæltet blev atter mineret under 2. Verdenskrig, dels af tyskere, dels af briter med flynedkastede miner. Storebælt spillede endvidere en rolle i begyndelsen af Cubakrisen i 1962, da danske fotorekognosceringsfly som de første observerede sovjetiske skibe med raketter som dækslast.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birger Worm, Horst Meesenburg, Ole Ventegodt: Storebælt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165470