Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Skagerrak

Oprindelige forfattere AsBe, EBuch og Mees Seneste forfatter Redaktionen

Skagerrak. Kort over dybder og strømningsforhold.

Skagerrak. Kort over dybder og strømningsforhold.

Skagerrak, farvand mellem Sydnorge og Nordjylland afgrænset af Hanstholm-Lindesnes mod vest og Skagen-Pater Noster (ved Göteborg) mod øst.

Langs den nordjyske kyst udgør Skagerrak et indtil 50 km bredt, uregelmæssigt fladvand med sandrevler og stenrev med dybder mindre end 50 m, som skråner ud mod Skagerrak-Oslo-riften, der udgør Norske Rendes indtil 809 m dybe bassin tæt på den norske kyst, og som fortsætter ind i Oslofjorden. De varierende dybder og bundforhold skaber grundlag for et alsidigt dyreliv, der udnyttes af de omkringliggende fiskersamfund.

Mens den nordjyske revlekyst frem til Skagen Havns anlæg i 1907 var uden havne og årsag til talrige strandinger, gav den sydnorske skærgård rige muligheder for sikker tilflugt. Den beskedne afstand på ca. 200 km gjorde indtil 1814 Skagerrak til en betydningsfuld søværts forbindelse mellem de dansk-norske riger med såvel en omfattende samhandel med dansk smør og kød, norsk tømmer og jern som social og kulturel udveksling mellem Nordjyllands og Sydnorges kystegne. Efter 1945 har det voksende behov for transport af fragt og passagerer stimuleret udviklingen af færgetrafikken, som alle de danske Skagerrak-havne deltager i.

Annonce

Stednavnet kendes fra 1608 som het Schager rac, af nederlandsk oprindelse, 1. led adjektiv dannet til Skagen, 2. led rak 'lige farvand'.

Strømningsforhold

Cirkulationen i Skagerrak er domineret af tilstrømningen af vand fra andre havområder. Fra Østersøen strømmer via Kattegat vand med relativt lav saltholdighed (mindre end 30 ‰) til Skagerrak, mens vand med høj saltholdighed (34-35 ‰) strømmer ind fra Nordsøen. Østersøvandet løber hovedsagelig langs den svenske og norske kyst, mens Nordsøvandet strømmer ind fra vest langs Nordjyllands kyst. De to strømme vekselvirker med hinanden, hvorved der dannes et cyklonisk strømningsmønster i Skagerrak. Overfladetemperaturerne i Skagerrak varierer mellem ca. 15 °C om sommeren og ca. 2 °C om vinteren.

Geologisk opbygning

Under de kvartære lag træffes aflejringer fra Tidlig Kridt, Jura og Trias, som længst mod syd underlejres af stensalt fra Sen Perm og sandsten, konglomerater og vulkanitter fra Tidlig Perm. Lagserien hører til den nordlige del af Det Norsk-danske Bassin, som breder sig ud over Fjerritslevforkastningen og Den Fennoskandiske Randzone. Dannelsen af dette bassin indledtes i Tidlig Perm (for ca. 275 mio. år siden) efter forudgående kraftig forkastningsaktivitet, vulkanisme og udvikling af en udglattet erosionsflade (peneplan), som nu danner bassinets bund. Herunder opbygges Skagerraks dybeste undergrund af grundfjeld og nedforkastede kambrosilure aflejringer. De største sedimentmægtigheder, op til 9 km, træffes nord for Fjerritslevforkastningen i Skagerrak-gravsænkningen, hvor der formodentlig også indgår marine aflejringer fra Sen Karbon.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Asger Bertelsen, Erik Buch, Horst Meesenburg: Skagerrak i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159668