Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lillebælt

Oprindelige forfattere Mees og OVen Seneste forfatter Redaktionen

Opkørsel til den nye Lillebæltsbro fra Jyllandssiden.

Opkørsel til den nye Lillebæltsbro fra Jyllandssiden.

Lillebælt, farvand mellem Kattegat og Østersøen, der skiller Jylland og Als fra Fyn og Ærø. Det uregelmæssige farvand kan opdeles i fire afsnit.

Det nordlige afsnit grænser mellem Juelsminde og Æbelø til Samsø Bælt og udgør et op til 20 km bredt farvand, der omfatter Båring Vig og indsnævres mod sydvest i Tragten, der er 10-25 m dyb.

Mellem Fredericia og halvøen Fønsskov reduceres Lillebælt yderligere til et 1-2 km bredt og 20 km langt, slynget, flodlignende løb, Snævringen, med dybder større end 30 m; vest for Fænø endog ned til 81 m.

Annonce

Navnet Lillebælt kendes fra 1649 Cloyne Belt, nederlandsk 'det lille bælt', jf. Storebælt.

Mellem Fønsskov og Årø-Assens følger Bredningen, et 25 km langt og 15 km bredt farvand, hvis sydlige del er opfyldt af grunde samt de lave øer Brandsø, Bågø og Årø. Bredningen er et typisk isskabt ølandskab, et arkipelag, hvis dybe rende i en bred bue med dybder på omkring 20 m svinger ind langs Fyns kyst nord for Assens.

Bredningens dybe rende udmunder i Lillebælts sydligste afsnit, der med en bredde på op til 25 km og dybder på omkring 30 m strækker sig ca. 50 km mod sydøst og mellem Als' og Ærøs sydspidser gradvis går over i den vestlige del af Østersøen.

Lillebælts uregelmæssige, ca. 20 m dybe rende betinger dybvandshavne ved Fredericia, Skærbæk og Aabenraa (Ensted). Kysterne har et uregelmæssigt forløb med talrige bugter og fjorde.

Fremstød af Lillebæltsgletsjeren i istidens sidste faser ca. 12.000 f.Kr. har haft afgørende indflydelse på det landskab, som den efterfølgende havspejlsstigning satte under vand. Endnu ca. 6000 f.Kr. lå Lillebælt tørt, men en stor havstigning i løbet af de følgende 500 år åbnede istidens efterladte dalstrøg for gennemstrømning mod Østersøen.

Lillebælt har siden middelalderen været krydset af en række færgeoverfarter, hvilket bl.a. er kendt fra Kong Valdemars Jordebog (1231) og HaderslevStadsret (1292). Den vigtigste overfart i nyere tid var Snoghøj-Middelfart, "Den Midterste Fart", der blev afløst af Fredericia-Strib, hvor Danmarks første jernbanefærge H/F Lillebelt blev sat ind i 1872. Denne overfart blev nedlagt ved den første Lillebæltsbros indvielse i 1935. Den anden Lillebæltsbro, en ren motorvejsbro, blev åbnet i 1970.

Overfarten mellem Fyn og Als var fra 1923 ruten Faaborg-Mommark, der i 1967 blev afløst af Bøjden-Fynshav. En anden gammel, vigtig overfart, Assens-Årøsund, der blev indstillet efter nederlaget i 1864, blev genoptaget efter Genforeningen, men nedlagt med udgangen af 1972.

H/F Lillebelt

Danmarks første jernbanefærge, en hjuldampfærge, bygget af J. Wigham Richardson & Co. i Newcastle, England, til en pris af 84.000 Rigsdaler. Færgen skulle som den første jernbanefærge i Danmark sættes ind på overfarten mellem Fredericia på Jyllandssiden og Strib på Fynssiden af Lillebælt... Læs videre om H/F Lillebelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Horst Meesenburg, Ole Ventegodt: Lillebælt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116935