Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jammerbugt

Oprindelig forfatter Mees Seneste forfatter Redaktionen

Jammerbugt, del af Skagerrak, afgrænset af den bueformede kystlinje mellem Hirtshals, Løkken og Bulbjerg, hvorfra den mod Hanstholm forlænges af Vigsø Bugt. Jammerbugtens over 100 km lange kyststrækning er især omkring Lønstrup under kraftig nedbrydning trods kystsikring, mens den syd for Løkken over Svinkløv mod Bulbjerg er stabil eller i vækst. Jammerbugten beskyttes af et bredt fladvand, der mod nord begrænses af Jyske Rev. Bugten er et rigt og alsidigt fiskeriområde, hvor fiskerihavnene Hanstholm og Hirtshals har afløst kystens talrige små landingspladser. Turisme er det vigtigste erhverv langs kysten.

Annonce

Jammerbugt er et nyere navn på bugten, der skabte jammer pga. de mange strandinger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Horst Meesenburg: Jammerbugt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100628