Hvalpsund, smalt farvand mellem Salling og Himmerland. Det forbinder Risgårde Bredning i nord med Lovns Bredning og Skive Fjord i syd.

Faktaboks

Etymologi
Hvalpsund nævnes 1449 som Hwelpessund 'sundet med (sælhunde)hvalpe'.

Over Hvalpsund er der færgeforbindelse mellem Sundsøre i Salling og byen Hvalpsund på Lovns Halvø i Himmerland. Vanddybden varierer fra 23 m hvor sundet er smallest til få meter omkring sandflakket Store Rotholm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig