Feggesund, et smalt, op til 22 m dybt farvand mellem Thy og Mors. Det danner en naturlig sejlrende der skærer sig gennem det 1 km brede fladvand mellem Mors' nordspids ved Feggeklit og Hannæs i Thy og forbinder Løgstør Bredning i øst med Thisted Bredning i vest. Sundet trafikeres af en gammel privilegeret færgerute.