Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Strib

Oprindelige forfattere Degn og HBo Seneste forfatter christi@n

Strib Kirke.

Strib Kirke.

Strib, by umiddelbart nord for Middelfart på næsset Strib Odde i Lillebælt; 4526 indb. (2017).

Strib er lokalcenter i Middelfart Kommune og fungerer i dag overvejende som boligområde. En gennemgående forretningsgade deler byen i en vestlig del med småbebyggelse og mindre boliger og en nordlig med en del mondæne villaer.

Strib nævnes 1553 som Strif, af gammeldansk strip 'strimmel', formodentlig brugt om smal strimmel skov.

Efter anlæggelsen af Fredericia i 1650'erne fungerede Strib som færgeoverfartssted. Omkring 1800 opførtes Strib Færgegård, der 1897-98 blev omdannet til badehotel. 1865-1935 var byen endestation for Nyborg-Strib-banen, men den mistede sin trafikale betydning ved åbningen af den første Lillebæltsbro i 1935. Strib udviklede sig derpå som badested og industriby, fra 1950'erne som forstad til Middelfart.

Annonce

Strib Odde Fyr

Det første fyr ved Strib blev opført i 1883 i form af et 6 m højt jerntårn. Det nuværende hvide firkantede tårn blev bygget i 1900 og har en højde på 21 m med en flammehøjde på 21 m ... Læs videre om Strib Odde Fyr.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Degn, Helle Bohn: Strib i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165833