Otterup Kirke.

.

Otterup Kirke.

.

Otterup Kirke.

.

Otterup, by på Nordfyn; 5132 indb. (2017). Indtil 2007 var Otterup kommunecenter for Otterup Kommune, nu indgår byen i Nordfyns Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1427 som Ottorp, af mandsnavnet Ottar og -torp 'udflytterbebyggelse'.

Otterup var oprindelig en landsby, men udviklede sig fra 1882 til stationsby ved anlæggelsen af jernbanen Odense-Bogense. Den er bolig-, service- og handelsby med mindre industrivirksomheder. Syd for byen ligger store gartnerier. I det fredede tidligere asyl fra 1722 er der indrettet museum med lokalhistoriske samlinger. Blandt jægere kendes navnet Otterup fra kvalitetsvåben fra Otterup Geværfabrik; virksomheden lukkede i 1994.

Otterup Kirkes altertavle er malet af Ellen Hofman-Bang (1879-1971). Maleriet forestiller Kristi genkomst, og det blev skænket til kirken 1951.

Otterup Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig