Nørre Aaby Kirke.

.

Nørre Aaby, by på Vestfyn ca. 12 km fra Middelfart; 2954 indb. (2017). Nørre Aaby ligger i Middelfart Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Nørre Aaby nævnes 1384 som Ouby 'byen ved åen', 1586 Noroubye; Nørre til adskillelse fra Sønder Aaby.

Nørre Aaby har en gunstig beliggenhed ved jernbane og motorvej. Byens centrale del er vokset op omkring stationen og voksede i 1960'erne sammen med kirkelandsbyen mod øst.

Blandt byens virksomheder er Thule Trailers med produktion af trailere under navnet Brenderup. Nørre Aaby var indtil udgangen af 2006 centrum for kommunen af samme navn.

Nørre Aaby Kirke var oprindeligt en romansk kampestenskirke bestående af kor og skib. Den er bygget i slutningen af 1100-tallet og begyndelsen af 1200-tallet, men er senere ud- og ombygget adskillige gange.

Nørre Aaby Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig