Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Munkebo

Oprindelig forfatter NUHa Seneste forfatter Redaktionen

Munkebo Kirke.

Munkebo Kirke.

Munkebo, by på Østfyn ca. 14 km fra Odense; 5599 indb. (2017). Munkebo ligger i Kerteminde Kommune.

Munkebo var oprindelig en landsby med et islæt af fiskerbefolkning. I 1955 havde byen ca. 350 indbyggere; dette tal mangedobledes efter anlæggelsen af Lindøværftet.

Centralt i byen ligger kirken og den gamle boligmasse, men også et større butikscenter og omkring dette mange arbejder- og funktionærboliger, opført ved anlæggelse af værftet.

Annonce

Munkebo nævnes 1231 som Munkæboth, Munkæbothæ, af munk og plur. af -bod.

Længere væk fra bymidten mod Munkebo Bakke og Møllelauget ligger nyere villabebyggelse, mange med udsigt over fjordområderne. Munkebo bys udvikling er stærkt præget af den ensidige erhvervsstruktur.

Munkebo Kirkes ældste dele er fra ca. 1100. Tårn og våbenhus er tilføjet senest omkring år 1500.

Kirkens hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Ulrik Hansen: Munkebo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=128489