Mejlø, ø i bugten Lillestrand nordvest i halvøen Hindsholm på Fyn; 34 ha. Den ubeboede ø fremtræder som et gammelt, uopdyrket overdrev under tilgroning og med en sjælden vegetation, bl.a. trekløft-alant. Øen har siden 1978 været vildtreservat. Den 2 km lange, smalle ø består i nord af en moræneryg med en 13 m høj, aktiv havklint, i syd af tre moræneknolde forbundet med strandenge.
Faktaboks
- Etymologi
- Stednavnet kendes fra 1200-t. som Mældø, 1. led af det gammeldanske ord *mæld 'sand, sandareal'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.