Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Langeskov

Oprindelig forfatter NUHa Seneste forfatter KBcke

Langeskov, by på Østfyn mellem Odense og Nyborg; 4057 indb. (2017). Langeskov var indtil 2007 administrationsby for kommunen af samme navn, men byen indgør nu i Kerteminde Kommune.

Langeskov er vokset op omkring landevejen og stationen; den første station var i brug 1869-1977, og en ny station - 300 meter fra den gamle - blev åbnet i 2015.

Helt frem til 1960'erne lå de fleste huse langs hovedvejen. Den seneste udvikling har især fundet sted mod syd mellem jernbanen og motorvejen, hvor et stort parcelhusområde afgrænses af håndværker- og industrikvarterer mod vest og syd.

Langeskov nævnes 1464 som Langeskoff 'den langstrakte skov'

Indbyggertallet er tredoblet siden 1960, og en stor del af indbyggerne er pendlere til Odense. Langeskovcentret er det største handelscenter på Østfyn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Ulrik Hansen: Langeskov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114456