Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Odense - bygningsværker

Oprindelig forfatter UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Danmark. Sankt Knuds Kirke i Odense, der fuldførtes i slutningen af 1400-t., står som et fint eksempel på den danske højgotik. Det store midtskib beherskes af de himmelstræbende linjer og de profilerede spidsbuer i arkader og hvælv.

Danmark. Sankt Knuds Kirke i Odense, der fuldførtes i slutningen af 1400-t., står som et fint eksempel på den danske højgotik. Det store midtskib beherskes af de himmelstræbende linjer og de profilerede spidsbuer i arkader og hvælv.

Sankt Knuds Kirke, domkirken i Fyens Stift, blev fra slutningen af 1200-t. opført i tegl på samme sted og i samme bredde og længde som en romansk forgænger af frådsten; denne var iværksat af Knud 4. den Hellige, der i 1086 blev myrdet i trækirken Sankt Albani, helgenkåret og i 1100 skrinlagt i frådstenskirken.

Teglstenskirken er et basilikalt opbygget langhus med tre skibe. Skønt opført i tre omgange over en periode på 200 år med de fem vestlige fag som de ældste står den som et på dansk grund enestående helstøbt højgotisk anlæg.

Tårnet over vestgavlen er fra 1500-t.s slutning med spir fra 1783-85. I krypten, der er et usædvanligt gotisk træk overført fra den romanske kirke, står to store helgenskrin med knoglerne af Knud den Hellige og formentlig hans bror Benedikt.

Annonce

Fløjaltertavlen i det hævede kor er et enestående rigt arbejde af Claus Berg fra ca. 1515-25, der ligesom den store ligsten over kong Hans, også fra Bergs værksted, og flere kongelige kister oprindelig har stået i Graabrødre Klosters kirke.

Altertavlen blev ved Graabrødre Klosters kirkes nedlæggelse solgt til Vor Frue Kirke i 1805, hvorfra den i 1885 kom til Sankt Knuds Kirke. Valkendorfs Kapel, en lille renæssancebygning mod nord, har smedejernsgitter fra 1636 af Caspar Fincke. Ahlefeldts Kapel har et pragtepitafium fra 1701 af Thomas Quellinus (1661-1709). Kirkens malmstøbte døbefont er fra 1620, prædikestolen og orgelfacaden fra 1750'erne. Kirken restaureredes 1868-75 af J.D. Herholdt.

Altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense, udført af Claus Berg ca. 1515-25 i udskåret, malet og forgyldt egetræ. Den trefløjede altertavle stod oprindelig i det kongelige gravkor i franciskanernes klosterkirke, Gråbrødrekirken, i Odense. Midterfløjen er bygget op omkring den korsfæstede Jesus på livets træ. Han er omgivet af apostle, bibelske og kirkehistoriske personer, og ved hans fødder ses Frans af Assisi, Franciskanerordenens stifter. Øverst bliver Maria kronet som Himlens dronning af Jesus og Gud; omkring dem svæver musicerende engle og engle, som bærer på korset og marterpælen. Midterfløjens nederste frise viser Anna Selvtredje (Jesusbarnet, Maria og hendes mor, Anna) sammen med hellige kvinder. På sidefløjene skildres Jesu lidelseshistorie, fra Nadverens indstiftelse øverst til venstre til Himmelfarten og apostlene på pinsedag nederst til højre. Mange af tavlens individuelt karakteriserede figurer synes at være udført med samtidige personer som modeller. I fodstykket, predellaen, kan figurerne på begge sider af Jesus identificeres som medlemmer af kongefamilien. Til venstre er det den regerende kong Christian 2. (med skæg) og hans far, kong Hans, der døde i 1513; bag dem Christians bror, prins Frans, og Christians søn, prins Hans, der blev født i 1518 og sikkert er klemt ind bag Frans efter færdiggørelsen af fodstykket. I feltet til højre ses kong Hans' enke, dronning Christine, samt Christian 2.s hustru, dronning Elisabeth, og kongens søster, kurfyrstinde Elisabeth.

Altertavlen i Sankt Knuds Kirke i Odense, udført af Claus Berg ca. 1515-25 i udskåret, malet og forgyldt egetræ. Den trefløjede altertavle stod oprindelig i det kongelige gravkor i franciskanernes klosterkirke, Gråbrødrekirken, i Odense. Midterfløjen er bygget op omkring den korsfæstede Jesus på livets træ. Han er omgivet af apostle, bibelske og kirkehistoriske personer, og ved hans fødder ses Frans af Assisi, Franciskanerordenens stifter. Øverst bliver Maria kronet som Himlens dronning af Jesus og Gud; omkring dem svæver musicerende engle og engle, som bærer på korset og marterpælen. Midterfløjens nederste frise viser Anna Selvtredje (Jesusbarnet, Maria og hendes mor, Anna) sammen med hellige kvinder. På sidefløjene skildres Jesu lidelseshistorie, fra Nadverens indstiftelse øverst til venstre til Himmelfarten og apostlene på pinsedag nederst til højre. Mange af tavlens individuelt karakteriserede figurer synes at være udført med samtidige personer som modeller. I fodstykket, predellaen, kan figurerne på begge sider af Jesus identificeres som medlemmer af kongefamilien. Til venstre er det den regerende kong Christian 2. (med skæg) og hans far, kong Hans, der døde i 1513; bag dem Christians bror, prins Frans, og Christians søn, prins Hans, der blev født i 1518 og sikkert er klemt ind bag Frans efter færdiggørelsen af fodstykket. I feltet til højre ses kong Hans' enke, dronning Christine, samt Christian 2.s hustru, dronning Elisabeth, og kongens søster, kurfyrstinde Elisabeth.

Det tilstødende trefløjede benediktinerkloster, Sankt Knuds Kloster, er grundlagt ca. 1100; bygningerne, som oprindelig er fra 1200-1500-t., brændte bortset fra østfløjens nordlige del i 1913; anlægget blev genopført og udvidet 1915-19.

Franciskanerklosteret Graabrødre Kloster blev stiftet på foranledning af Erik 5. Klipping 1279 og nød middelalderen igennem kongelig bevågenhed, især fra kong Hans og hans dronning, der skænkede den altertavle af Claus Berg, som efter sløjfningen af klosterkirken 1809-19 først kom til Vor Frue Kirke og nu står i Sankt Knuds Kirke. Klosteret blev 1539 omdannet til hospital og udvidet og ombygget i 1700-t.; sydfløjen tilføjedes 1869-72.

Odense Adelige Jomfrukloster på Albani Torv er en lang, toetagers teglstensbygning, hvis nederste del stammer fra en bisperesidens, opført 1504-08. Efter udvidelser for Frederik 2. i 1560'erne fik huset efter 1630 sit nuværende udseende, og i 1717 lod ejeren, Karen Brahe, det omdanne til jomfrukloster. Det indgik 1974 i Roskilde Kloster; bygningen blev overtaget af Odense Kommune og er siden anvendt til bl.a. kontorer.

Fredens Kirke i byens nordøstlige del er opført 1916-20 efter tegninger af P.V. Jensen-Klint. Den var oprindelig et konkurrenceforslag fra 1913 til en kirke i Aarhus, tænkt som et mønster for en moderne kirke. Den er med sine motiver og de lysegule sten samt røde tegltag en forløber for Grundtvigskirken i København.

Odense Slot består af det trefløjede tidligere johanniterkloster Sankt Hans Kloster samt en nyere hovedfløj mod nord. Klosterbygningerne fra ca. 1450-1500, med forbindelsesgang til Sankt Hans Kirke, blev i 1575 ombygget til slot for Frederik 2. Dette blev atter ombygget for Frederik 4., der lod J.C. Krieger opføre den lange nordfløj i to etager med højt valmtag (1721-23) og anlægge — den senere omlagte — Kongens Have foran. Frederik 4. døde i 1730 på slottet, der herefter blev amtmandsbolig og fra 1815 guvernørbolig for prins Christian (8.) og Frederik (7.), indrettet af Jørgen Hansen Koch. Odense Slot blev statsejendom i 1849 og i 1907 overtaget af byen; det rummer i dag administrationskontorer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Kjær: Odense - bygningsværker i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134428