Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nyborg

Oprindelige forfattere JMi, KMJ, NUHa og PKN Seneste forfatter Redaktionen

Udsigt  over Nyborg med Nyborg Slot.

Udsigt over Nyborg med Nyborg Slot.

Nyborg, by på Fyn ved kysten til Storebælt; 17.192 indb. (2017). Byen er administrativt centrum for Nyborg Kommune. Gennem 1900-t. er der udviklet et alsidigt erhvervsliv med mange arbejdspladser især på offentlige institutioner.

Nyborg har bl.a. specialskole for døve og for søfart, sygehus, flere uddannelsesinstitutioner, et statsfængsel og Danmarks centrale behandlingsanlæg for kemisk affald, Kommunekemi.

Ved Storebæltskysten ligger bl.a. kongreshotellet Nyborg Strand. På mellemstore industrivirksomheder produceres bl.a. fødevarer, tjære og plast, og på en række mindre fremstilles jern- og metalvarer. Den indtil 11 m dybe havn ligger tæt ved den meget trafikerede T-rute gennem Storebælt og er tilgængelig fra jernbane- og motorvejsnettet.

Annonce

Navnet Nyborg nævnes i 1193 som Nyburg 'den nye borg', om Nyborg Slot.

Nyborg var en af Danmarks vigtigste færgebyer, indtil færgetrafikken til Korsør ophørte for tog i 1997 og for biler i 1998. Siden er havnen især blevet udnyttet til godstrafik. Desuden findes en mindre fiskerihavn samt en lystbådehavn med værft. Den tidligere ø Lindholm er gjort landfast ved opfyldninger; den var anlægshavn for Vestbroen. I et tidligere færgeleje ligger Dansk Færgemuseums flagskib, M/F Frederik IX.

Mads Lerches Gård, der i dag huser Nyborg og Omegns Museer.

Mads Lerches Gård, der i dag huser Nyborg og Omegns Museer.

Nyborg har bevaret sin karakter af fæstningsby, og inden for de imponerende voldgrave ligger Nyborg Slot, Vor Frue Kirke og mange smukke købstadshuse i et oprindeligt gadenet. Ved kirken ligger Præstegården fra ca. 1400 (senere ombygget) og Korsbrødregården fra omtrent samme tid, men udvidet i 1600-t. Som del af fæstningsværkerne står endnu Landporten, en 40 m lang portbygning fra 1660. På Torvet ligger rådhuset, opr. fra 1803; Nyborg og Omegns Museer blev 1918 indrettet i Mads Lerches Gård, et toetagers bindingsværkshus fra 1600-t. Uden for voldgravene ligger nyere bebyggelse især mod nord og sydvest. Industrikvarterer findes vest for byen og ved Lindholm. Rekreative områder med bl.a. golfbane findes på Knudshovedhalvøen.

Historie

Nyborg er vokset op omkring Nyborg Slot og menes at have fået sine første privilegier af Valdemar 2. Sejr. Pga. sin centrale beliggenhed og gode havn blev Nyborg vært for danehoffet, de efterhånden årlige møder mellem kongen og rigets mægtigste mænd, sidste gang i 1413.

Byen oplevede en blomstringstid i 1500-t., da den blev udvidet og omgivet af et voldanlæg. I samme periode havde købmændene gode indtægter ved udførsel af korn fra store dele af Fyn, men Nyborg var økonomisk i krise ca. 1660-1800, og i 1797 ødelagde en brand omkring halvdelen af byen. Herefter kom der atter fremgang, og talrige fine nyklassicistiske huse opførtes.

Færgefarten mellem Nyborg og Korsør blev indledt i middelalderen. I 1624 blev overfarten en del af hovedpostruten mellem København og Hamburg, og 1560-1856 var Nyborg også opkrævningssted for Strømtolden, der skulle erlægges af alle fremmede fartøjer, der gik igennem Storebælt (se Sundtolden). Nyborg var garnisonsby indtil 1913.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Mikkelsen, Kristen Marius Jensen, Niels Ulrik Hansen, Peter Kühn-Nielsen: Nyborg i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=133533