Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Middelfart

Oprindelige forfattere HBo, JMi og UKjaer Seneste forfatter Redaktionen

Middelfart Kommune. Den nye Lillebæltsbro, bygget i 1970.

Middelfart Kommune. Den nye Lillebæltsbro, bygget i 1970.

Middelfart, by på Fyn, beliggende ud til både Lillebælt og Fænø Sund; 15.202 indb. (2017). Middelfart er kommunecentrum, fra 2007 i den nye Middelfart Kommune.

Den ældste bydel ligger ved Gammel Havn og omgiver Algade, byens hovedgade, der løber parallelt med kysten. Her ligger også Middelfart Kirke og flere gamle bygninger, bl.a. bindingsværkshuset Henner Friisers Hus, byens ældste hus, opført ca. 1575-1600, som rummer Middelfart Museum.

I 2005 indviedes kulturcentret Kulturøen på en kunstigt anlagt ø mellem de to Lillebæltsbroer. Bygningen er tegnet af John Lassen fra arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen. Vest herfor ligger det tidligere enkesæde under Hindsgavl Slot, Grimmerhus, hvor der er indrettet et museum for keramik, CLAY - Keramikmuseum Danmark.

Annonce

Middelfart kendes 1231 som Mæthlæfar, 1306 Medelfart, af glda. mæthlæ 'den midterste' og far 'vej, overfartssted'; vist om placeringen mellem overfartsstederne Bogense til den ene side og Fønsøre eller Assens til den anden.

Gammel Havn har ved Lillebælt et bassin fra 1830'erne, der i begyndelsen af 1900-t. blev udvidet mod øst, hvor det fik større vanddybde. Efter åbningen af den gamle Lillebæltsbro i 1935 førtes trafikken syd om bykernen; siden åbningen af den nye Lillebæltsbro i 1970 har den været ført nord om byen.

Byens udbygning er overvejende sket mod øst, og for boligområdernes vedkommende desuden mod syd. I syd ud mod Fænø Sund er udlagt et større fritidsanlæg med bl.a. marina og golfbane. Middelfart har størstedelen af oplandets samlede industri, og byen har ud over et erhvervsareal ved havnen udlagt et stort erhvervsareal mod øst i tilknytning til motorvejen. Desuden rummer byen bl.a. social- og sundhedsskole og et sygehus med en særskilt psykiatrisk afdeling.

Middelfart Kirke

Kirken, der har været indviet til Sankt Nikolaj, har en kompliceret bygningshistorie med kor fra et senromansk anlæg, tårn opført i flere etaper siden 1300-t. og tredelt skib fra tiden efter 1475. I den rigt skårne altertavle fra ca. 1650 er indsat malerier af C.W. Eckersberg fra 1842; den samtidige døbefont af H.V. Bissen er formet i marmor som en engel. Fire kæbeben af en hval, der blev fanget i Middelfart Sund 1603, er ophængt i tårnrummet.

Historie

Middelfart omtales første gang i Kong Valdemars Jordebog 1231, og de ældste kendte købstadsprivilegier er fra 1496. Byen har antagelig allerede før 1200-t. været overfartssted mellem Fyn og Jylland, og færgefarten spillede en central rolle indtil 1872, da jernbanefærgen Strib-Fredericia blev taget i brug. Det frugtbare opland, en stor studeeksport i især 1500-t. og en omfattende kornhandel i 1800-t. dannede grundlag for byens handel og håndværk. Derudover har Middelfart haft meget fiskeri; særlig kendt er marsvinefangsten, der blev drevet fra 1500-t. indtil 1890'erne.

Omkring 1800 havde byen en blomstrende klædeindustri, men først efter 1890 blev den en egentlig industriby med Hess & Søns Jernstøberi og en filial af Nordiske Kabel- og Traadfabriker (NKT) som dominerende virksomheder. Disse gav sammen med statshospitalet, der blev oprettet i 1888, anledning til en stærk befolkningstilvækst frem til 1. Verdenskrig. Også bygningen af den gamle Lillebæltsbro 1928-35 gav en betydelig byvækst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helle Bohn, Jørgen Mikkelsen, Ulla Kjær: Middelfart i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=125176